Portrætfotos er ikke blot et knips med kameraet, men en kunst, der spejler mødet imellem to mennesker: portrættøren og den portrætterede. Det behøver der ikke at komme portrætkunst ud af, hvis man dermed mener, at billedet skal spejle noget dybere, mennesket bag den portrætterede maske. Hertil kræves, at fotografen er ”aktivt fortolkende i forhold til det, der har taget form i ansigtet … alle de klassiske overføringer i form af bevidst og ubevidst sympati, antipati, varme og kulde, distance og kærlighed [er] til stede imellem os og den person, der tager portrættet.” (Bent Fausing citeret i Johannes Møllehaves forord til bogen.)

Portrætterne i ”ØJEBLIK” er blevet til over en årrække, dels som bestillingsarbejder fra Det Nationalhistoriske museum på Frederiksborg), dels på Ole Haupts eget initiativ, og en del af dem uden, at personerne umiddelbart var interesserede i at blive fotograferet. Det gælder bl.a. Bernhard Christensen og Jørn Utzon, der mente, at deres tid som offentlige personer var forbi. Det kom der ikke desto mindre en serie bevægende portrætter ud af.

I forordet skriver Ole Haupt om kravene til det dybtgående portræt: ”Det krav jeg stiller til portrætteringen, er først og fremmest enkelhed. At skrælle det overflødige af for at finde personens indre dynamik. Det er det svære, men også det mest spændende. Man arbejder så at sige uden sikkerhedsnet.” – eller som Møllehave udtrykker det: ”Det er ikke fotografens model, der afgør billedets kvalitet; 90% beherskes af fotografen.”

Portrætterne følges i bogen op med Haupts rammende og uhøjtidelige karakteristikker af fotoprocessen, der ofte førte til et venskab imellem fotograf og offer.

Ole Haupts portrætter er repræsenteret på internationale museer og samlinger, og er gengivet i utallige bøger og magasiner Verden over.

Bogen har bud til alle, der interesser sig for de portrætterede, og i særlig grad til fotointeresserede.