Køb for over 500 kr. giver fri forsendelse.

Shop

Mennesker først – Arkitekten Jan Gehl

DKK 298,00

Bogen om Jan Gehl

Jan Gehls løsningsorienterede forskning, formidlet i øjenhøjde, har skabt en verdensomspændende bevægelse for at genvinde byen som humant levested.

ISBN: 978-87-92420-40-4 Kategori: Tags: , , ,

Annie Matan og Peter Newman

Claus Bech-Danielsen (f. 1961) er professor på Statens Byggeforskningsinstitut AAU, hvor han tidligere har fungeret som forskningschef og som koordinator for instituttets arkitekturforskning. Han er leder af Center for Boligforskning og chefredaktør for Nordic Journal of Architectural Research, og han varetager en lang række tillidshverv, bl.a. i Forsknings- og Innovationsstyrelsen og i Akademiet for de Tekniske Videnskaber. Claus Bech-Danielsen har i sin forskning særligt fokus på efterkrigstidens boligarkitektur, inddrages ofte i den offentlige debat om arkitekturens udvikling og er netop blevet formand for tænketanken Byen 2025. Han er flittigt publicerende, hans bøger er udgivet på flere sprog, og han har modtaget Den Danske Erhvervsforskerpris for sin samlede produktion. Claus Bech-Danielsen har i forbindelse med de aktuelle forstadsinitiativer været involveret på flere fronter, bl.a. i Realdanias rådgivende udvalg og som fagdommer i flere af konkurrencerne.

Tilbageerobringen af byen er blevet et globalt tema efter, at biler og megabyggeri i modernismens glansperiode fordrev mennesket fra byens uderum.

Mange har reageret på den menneskefjendske by, men ingen med en konsekvens og metodisk tilgang som arkitekten Jan Gehl.
Hans løsningsorienterede forskning, formidlet i øjenhøjde, har skabt en verdensomspændende bevægelse, der på basis af hans resultater er ved at omstøbe klodens byer.
Jan Gehl har opnået kultstatus mange steder i verden. Det har bl.a. udtrykt sig ved, at hans bog “Byer for mennesker” på seks år er udgivet på flere end 30 sprog. Det er ikke sket for en dansk bog i nyere tid.

Læg hertil hans omfattende projektudviklinger over hele Verden med omdannelsen af New Yorks Time Square som den mest ikoniske.

De anerkendte australske byrumsforskere Annie Matan og professor Peter Newman har skrevet bogen om Jan Gehl, der beskriver en rejse fra en indignation til en systematisk opbygning af et fagområde og praksis.

Bogen udkommer også i Washington på forlaget Island Press.

If Jan Gehl did not already exist, it would be necessary to invent him to rescue our cities.
Janette Sadik-Khan, Bloomberg Associates, chef for New York City, Department of Transportation, 2007-2013

  • Redaktion :: Kim Dirckinck-Holmfeld og Heather Boyer
  • Illustrator :: Margrethe Mokrzycki, tilrettelæggelse
  • Sideantal :: 192

Hvis Jan Gehl ikke allerede fandtes, ville det være nødvendigt at op opfinde ham for at redde vores byer,” skriver Jeanette Sadik Khan i bogen om arkitekten Jan Gehl. Khan var chef for New Yorks trafikplanlægning i de år, da New York blev forvandlet fra en by, hvor fodgængere var jaget vildt, til en cykel- og fodgængerby med Times Square som det mest spektakulære eksempel. 843 km. cykelsti er nu udlagt i byen, der er ved at vriste sig ud af bilernes dominans.

“If you can make it here, you can make it anywhere”, sang Frank Sinatra om Broadway, et citat Jan Gehl har taget til sig, for det er, hvad der er sket: hans forskning har transformeret byer overalt i verden. Men der skulle gå o. 40 år fra de første tanker og til den globale udbredelse.

Jan Gehl og hans kone, psykologen Ingrid Gehl, så i 1960’erne med stadig større undren på de menneskefjendske byer og boligområder, der var produkt af modernismens tænkning. Den blev doceret overalt i verden – også på Arkitektskolen i København. Modernismen dominerede alle vestlige byer og i dag også de nye megapoler (kolossalbyer), der vokser frem. Her kommer mennesker stadig sidst efter alle mulige andre hensyn: til politik, stordrift, effektivisering, rationalisering, infrastruktur og ikke mindst til bilerne.

Budskabet måtte vendes på hovedet: Mennesker først!

“Nærarealerne i denne bebyggelse er rystende”, skrev Jan Gehl i 1967 om Høje Gladsaxe, og sammen med en beboergruppe foranstaltede han et legelandskab, der provokerede byggeriets arkitekter til at melde sig ud af arkitektforeningen.

Indignationen var drivkraften, der førte til udviklingen af et nyt fagområde. Til forskel fra andre modernismekritikere gik han i gang med metodisk at analysere byerne og at foreskrive løsninger på problemerne.

Det første gennemarbejdede resultat af denne forskning (efter en række artikler og interviews i fag- og dagblade) var bogen “Livet mellem husene”, der udkom på dansk i 1971. Nogle år efter fulgte udgivelser i Holland og Norge og 16 år senere i 1987 udkom den i USA uden succes. Først 30 år efter den danske udgivelse blev bogen opdaget globalt, men derefter gik det stærkt med udgivelser på yderligere 20 sprog fra 2000-2014. Endnu mere succesrig var bogen “Byer for mennesker”, der på seks år (2010-2016) er udgivet på flere end 30 sprog. Det er ikke overgået nogen dansk fagbog i nyere tid, om nogensinde.

Bogen er udgivet med støtte fra Realdania, og her siger adm. direktør Jesper Nygaard:” Jan Gehl har opnået kultstatus i store dele af verden. Hans løsningsorienterede forskning – udviklet gennem 40 år på Arkitektskolen i København – er formidlet i øjenhøjde og har skabt en verdensomspændende bevægelse. Fra København over Bogota til New York bliver byer nu forandret og udviklet med udgangspunkt i hans forskning og tanker.”

Tilbageerobringen af byen er i dag et globalt tema. Gehls lære danner grundlag for undervisningen på næsten alle verdens arkitektskoler, og hans metoder har fundet vej til mange af verdens byer.

De internationalt anerkendte australske byforskere Annie Matan og professor Peter Newman har skrevet bogen om Jan Gehl, der netop beskriver en rejse fra en indignation til en systematisk opbygning af et nyt fagområde.

Den fortæller om kampen for at få styr på metode og praksis i forskningen, om formidlingen af det i begyndelsen forkætrede budskab, om videreudvikling af evidens og feltforsøg, hvor især København fungerede som laboratorium, om tankernes systematiske formidling, og om det store gennembrud, der har ført til, at byerne faktisk ændres og forbedres.

Et kapitel behandler de pionerarbejder, som Jan Gehl selv har stået for: I Oslo, Stockholm, Perth, Melbourne, Sydney, Amman, London, Moskva, New York (m.fl.) foruden København.

Bogen beskriver Jan Gehls udvikling fra at befinde sig i et fagligt tomrum til at blive den globalt førende skikkelse på sit felt.

Bogen udkommer også på Island Press i Washington.

Hvis Jan Gehl ikke allerede fandtes, ville det være nødvendigt at op opfinde ham for at redde vores byer,” skriver Jeanette Sadik Khan i bogen om arkitekten Jan Gehl, der udkommer den 15. september. Khan var chef for New Yorks trafikplanlægning i de år, da New York blev forvandlet fra en by, hvor fodgængere var jaget vildt, til en cykel- og fodgængerby med Times Square som det mest spektakulære eksempel. 843 km. cykelsti er nu udlagt i byen, der er ved at vriste sig ud af bilernes dominans.

“If you can make it here, you can make it anywhere”, sang Frank Sinatra om Broadway, et citat Jan Gehl har taget til sig, for det er, hvad der er sket: hans forskning har transformeret byer overalt i verden. Men der skulle gå o. 40 år fra de første tanker og til den globale udbredelse.

Jan Gehl og hans kone, psykologen Ingrid Gehl, så i 1960’erne med stadig større undren på de menneskefjendske byer og boligområder, der var produkt af modernismens tænkning. Den blev doceret overalt i verden – også på Arkitektskolen i København. Modernismen dominerede alle vestlige byer og i dag også de nye megapoler (kolossalbyer), der vokser frem. Her kommer mennesker stadig sidst efter alle mulige andre hensyn: til politik, stordrift, effektivisering, rationalisering, infrastruktur og ikke mindst til bilerne.

Budskabet måtte vendes på hovedet: Mennesker først!

“Nærarealerne i denne bebyggelse er rystende”, skrev Jan Gehl i 1967 om Høje Gladsaxe, og sammen med en beboergruppe foranstaltede han et legelandskab, der provokerede byggeriets arkitekter til at melde sig ud af arkitektforeningen.

Indignationen var drivkraften, der førte til udviklingen af et nyt fagområde. Til forskel fra andre modernismekritikere gik han i gang med metodisk at analysere byerne og at foreskrive løsninger på problemerne.

Det første gennemarbejdede resultat af denne forskning (efter en række artikler og interviews i fag- og dagblade) var bogen “Livet mellem husene”, der udkom på dansk i 1971. Nogle år efter fulgte udgivelser i Holland og Norge og 16 år senere i 1987 udkom den i USA uden succes. Først 30 år efter den danske udgivelse blev bogen opdaget globalt, men derefter gik det stærkt med udgivelser på yderligere 20 sprog fra 2000-2014. Endnu mere succesrig var bogen “Byer for mennesker”, der på seks år (2010-2016) er udgivet på flere end 30 sprog. Det er ikke overgået nogen dansk fagbog i nyere tid, om nogensinde.

Bogen er udgivet med støtte fra Realdania, og her siger adm. direktør Jesper Nygaard:” Jan Gehl har opnået kultstatus i store dele af verden. Hans løsningsorienterede forskning – udviklet gennem 40 år på Arkitektskolen i København – er formidlet i øjenhøjde og har skabt en verdensomspændende bevægelse. Fra København over Bogota til New York bliver byer nu forandret og udviklet med udgangspunkt i hans forskning og tanker.”

Tilbageerobringen af byen er i dag et globalt tema. Gehls lære danner grundlag for undervisningen på næsten alle verdens arkitektskoler, og hans metoder har fundet vej til mange af verdens byer.

De internationalt anerkendte australske byforskere Annie Matan og professor Peter Newman har skrevet bogen om Jan Gehl, der netop beskriver en rejse fra en indignation til en systematisk opbygning af et nyt fagområde.

Den fortæller om kampen for at få styr på metode og praksis i forskningen, om formidlingen af det i begyndelsen forkætrede budskab, om videreudvikling af evidens og feltforsøg, hvor især København fungerede som laboratorium, om tankernes systematiske formidling, og om det store gennembrud, der har ført til, at byerne faktisk ændres og forbedres.

Et kapitel behandler de pionerarbejder, som Jan Gehl selv har stået for: I Oslo, Stockholm, Perth, Melbourne, Sydney, Amman, London, Moskva, New York (m.fl.) foruden København.

Bogen beskriver Jan Gehls udvikling fra at befinde sig i et fagligt tomrum til at blive den globalt førende skikkelse på sit felt.

Bogen udkommer også på Island Press i Washington.