Det er ikke fordi, at livet på jorden ikke altid har været territorialt. Mange levende væsener søger at hævde deres territorium, men det er kun mennesket, der har fundet på at gøre det så præcist og omfattende. Vi har fundet på at opstrimle klodens areal nøjagtigt ved hjælp af landegrænser, og vi underdeler landene i delstater, regioner, kommuner og matrikler. Selv om mange væsener er territoriale, er vi altså de eneste, der har skabt territorier gennem grænsedragning, regler og reguleringer, nationalisme, ejendomsret, pligter, osv.
Territoriernes grænser er svære at flytte på. De ydre landegrænser fastholdes gennem magt, og ændringer kan kun gennemføres ved at føre krig. Også territoriets underinddelinger er fastlagt. Det kræver flere års arbejde i Folketinget at ændre kommunegrænserne og hvis skellet ind til naboen flyttes en smule, skaber det ballade. Matriklerne, territoriernes “atomer”, er i princippet ukrænkelige efter den danske grundlov.
Territoriets indretning ændrer sig alligevel hele tiden. Det sker i en kompleks proces, hvor der indgår mange forhold som urbanisering, ny lovgivning, planlægning, økonomiske konjunkturer, osv. Vi er hele tiden i færd med at producere territoriet ved at indrette det anderledes. Byerne udvides og landbrugsjord skæres op i mindre bidder til udstykning af parcelhuse eller sommerhuse. I dele af landet står spøgelseshuse tilbage. Gennem vedtagelsen af nye lokalplaner får investorer lov til at bygge højt og tjene penge. Det hele sker i et samspil, hvor udviklingen i forskellige dele af landet påvirker hinanden, og hvor rigtig mange mennesker er involveret i at opføre nye bygninger, udarbejde nye lokalplaner, vedtage ny lovgivning, lægge ny asfalt, etc. Det er den samlede vægt af alle disse forandringer, der af forfatteren af denne bog betegnes ’territoriel produktion’; og betingelserne for denne produktion betyder mere, end vi normalt gør os klart.
Hvordan er denne måde at fastholde og ændre territoriet på opstået? Hvorfra stammer vores opfattelse af territoriet, og hvad betyder det i den store sammenhæng og i det daglige? Det fysiske territorium er både byplanlægningens udgangspunkt og dens resultat, og det er derfor vigtigt at stille denne slags spørgsmål, hvis man vil forstå, hvordan byplanfaget fungerer og hvordan omfattende fysiske ændringer af landet gennemføres.
Det er spørgsmål af den karakter, denne lille bog handler om. Den er skrevet af et menneske, der har bedre forudsætninger end de fleste til at skrive sådan en skitse til ’byplanlægningens idehistorie’, fordi han både er byplanlægger og idehistoriker. Derfor adskiller denne bog sig fra alle andre fremstillinger om fysisk planlægning. Den hæver sig over de mange udmærkede fremstillinger om love og regler, og giver indsigt i de grundlæggende mekanismer og det ofte oversete samspil imellem mennesker, der har udviklet sig gradvist gennem flere hundrede år og som vi i dag sammenfatter under begrebet byplanlægning.
