kr. 378,00
Bogen kaster nyt lys over det mægtige kirkebyggeri, der fandt sted i tidlig dansk middelalder.
Bogen kaster nyt lys over det mægtige kirkebyggeri, der fandt sted i tidlig dansk middelalder. Omkring 2000 stenkirker blev opført inden for et relativt kort tidsrum.
Hvordan fandt et fattigt samfund kræfterne til denne indsats? Hvem byggede kirkerne og
Middelalderens byggeri af ca. 2000 stenkirker fra 1100-1250 er et byggeforetagende uden sidestykke i Danmarks historie.
Hvordan kunne et samfund som det danske finde kræfter til en sådan anstrengelse?
Hvem byggede dem? Og hvordan? Og hvem gennemførte den administrative inddeling af landet i sogne, der tog sin begyndelse allerede i tusindtallet, og som kom til at danne grundlag for den kirkelige administration i de næste mange århundreder?
– Hidtil har man skiftevis anset, at tidens stormænd eller sognefællesskaber
af frie bønder var kirkernes bygherrer og magtfaktorerne bag en ny fast sogneinddeling; men bogen fremlægger vægtige argumenter for en anderledes historie, nemlig, at kirken selv stod bag opførelserne og opdelingen af landsdelene i sogne. Det var også indtægterne fra kirkens enorme godsbesiddelser, udmålt i korn eller andre fødevarer, der finansierede de fleste nyopførte stenbygninger, selv om byggeriet stedvis blev hjulpet på vej af lokale stormænd, som dermed på kirkens præmisser fik mulighed for at præge deres egne landsbyers kirker med tårne og udsmykninger, men først et par generationer efter at kirken selv havde iværksat sine egne langsigtede byggeplaner. Samme indtægter af kirkens jorder – også i de følgende århundreder – gjorde det desuden muligt at udvide bygningerne, føje tårne, hvælv og våbenhuse til, indtil indtægterne fra kirkens enorme ejendomme med reformationen omkring 1536 blev ”nationaliseret” af staten og underlagt en ny økonomisk magt med store behov for at overtage kirkens faste indtægter af jorden.
– Den gængse forklaring på kirkernes målforhold og byggemetode er, at bygningerne blev udmålt med måleenheder som romerske og græske fod som en arv fra antikken. Det harmonerer smukt med, at den romanske arkitektur har sine rødder i det mediterrane område. Bogen sandsynliggør imidlertid, at de anvendte målesystemer har lokale forudsætninger og i øvrigt lader sig genfinde i en af vikingetidens geometriske borge som det sjællandske Trelleborg fra tiden omkring kristendommens indførelse.
Bogen er en videreførelse af resultaterne fra Helge Nielsens omfattende undersøgelse, beskrevet i ”Middelalderen bag tallene”, der udkom i 2010, og som på væsentlige områder reviderer opfattelsen af den tidlige Danmarkshistorie, ikke mindst på grundlag af en ny gennemgang af de vigtigste kilder, der indeholder beskrivelser af landgildeydelser, skatter og af middelalderens demografiske forhold.
Middelalderens byggeri af ca. 2000 stenkirker fra 1100-1250 er et byggeforetagende uden sidestykke i Danmarks historie.
Hvordan kunne et samfund som det danske finde kræfter til en sådan anstrengelse? Hvem byggede dem? Og hvordan?
Og hvem gennemførte den administrative inddeling af landet i sogne, der tog sin begyndelse allerede i tusindtallet, og som kom til at danne grundlag for den kirkelige administration i de næste mange århundreder?
– Hidtil har man skiftevis anset, at tidens stormænd eller sognefællesskaber af frie bønder var kirkernes bygherrer og magtfaktorerne bag en ny fast sogneinddeling; men bogen fremlægger vægtige argumenter for en anderledes historie, nemlig, at kirken selv stod bag opførelserne og opdelingen af landsdelene i sogne. Det var også indtægterne fra kirkens enorme godsbesiddelser, udmålt i korn eller andre fødevarer, der finansierede de fleste nyopførte stenbygninger, selv om byggeriet stedvis blev hjulpet på vej af lokale stormænd, som dermed på kirkens præmisser fik mulighed for at præge deres egne landsbyers kirker med tårne og udsmykninger, men først et par generationer efter at kirken selv havde iværksat sine egne langsigtede byggeplaner. Samme indtægter af kirkens jorder – også i de følgende århundreder – gjorde det desuden muligt at udvide bygningerne, føje tårne, hvælv og våbenhuse til, indtil indtægterne fra kirkens enorme ejendomme med reformationen omkring 1536 blev ”nationaliseret” af staten og underlagt en ny økonomisk magt med store behov for at overtage kirkens faste indtægter af jorden.
Den gængse forklaring på kirkernes målforhold og byggemetode er, at bygningerne blev udmålt med måleenheder som romerske og græske fod som en arv fra antikken. Det harmonerer smukt med, at den romanske arkitektur har sine rødder i det mediterrane område. Bogen sandsynliggør imidlertid, at de anvendte målesystemer har lokale forudsætninger og i øvrigt lader sig genfinde i en af vikingetidens geometriske borge som det sjællandske Trelleborg fra tiden omkring kristendommens indførelse.
Bogen er en videreførelse af resultaterne fra Helge Nielsens omfattende undersøgelse, beskrevet i ”Middelalderen bag tallene”, der udkom i 2010, og som på væsentlige områder reviderer opfattelsen af den tidlige Danmarkshistorie, ikke mindst på grundlag af en ny gennemgang af de vigtigste kilder, der indeholder beskrivelser af landgildeydelser, skatter og af middelalderens demografiske forhold.
