Bogens indhold:

Del 1 – AT LAVE JORD

Fra fjord til jord – Lammefjorden: Baron Georg Frederik Zytphen-Adeler skuede ud over Lammefjordens vandspejl. For sit indre øje så han kornmarker. Vi følger tørlægningen af Lammefjorden og nogle af de nuværende konsekvenser af at forvandle natur til matrikler i et samspil mellem stat, kapital, teknologi samt opfattelsen af natur som en brugsting.

Skadeligt vand: Arealet til landbrug blev fra 1800-tallet udvidet via opdyrkning, landvinding og tørlægning. Planerne blev vildere op til 1960’erne, hvor en stor del af Danmarks økosystemer blev formet af Lykke-Per’ske ingeniørkundskaber.

Byen uden jord – København: Byen Hafnæ opstod på kanten af Øresund og udviklede og forsvarede sig bag voldene. Københavnerne har siden lavet mere jord til byen via produktionens og reproduktionens stofskifte med naturen. Skal København i fremtiden forsvare sig mod naturen bag Øresundsvolden?

Del 2 – AT LAVE EJENDOM

Feudale brugs- og ejeformer: Konge, adel og kirke byggede deres magt på kontrollen over den jord, som de også kæmpede om indbyrdes. Hvad betød det for landsbycellelandskabet, hvor samfundets værdier blev produceret? Kongen benyttede reformationen til at overtage kirkegods, men senere under enevælden måtte kongen pantsætte jord til den nye opstigende klasse, købmændene.

Konstruktionen af den private jordejendom: Filosoffer og videnskabsfolk placerede naturen uden for samfundet som en ressource, der kunne indtages og matrikuleres. Tænkere som John Locke, Thomas Hobbes, Samuel von Pufendorf, Jeremy Bentham m.fl. tumlede med det fundamentale spørgsmål: Hvordan kunne noget, der havde været ingens, blive en personlig ejendom? Var det som følge af en naturret, eller var det via en samfundsmæssig overenskomst, at jord kunne være en individuel privat ejendom?

Den matrikulære epoke: Her følges udviklingen fra de første jordebøger til nutidens tingbøger. Fra enevældens centralisering af magten og effektivisering af jordbogholderiet med matriklerne i 1664 og 1688 til udskiftningen af landsbyerne og købstædernes fælles bymarker.

Overgangen til kapitalens landskab blev gennemført via fem fundamentale adskillelser: mennesker fra jorden. Frie lønarbejdere uden produktionsmidler. Boligen fra arbejdssted. Mellem by og land. Som brud i økosystemernes cirkulære stofskifte.

Individualisering og privatisering af landsbyjorden i slutningen af 1700-tallet var en omfattende ændring af jordens ejerstruktur i Danmark. I samme proces blev købstædernes bymarker også afhændet til private.

Grundlovenes grænser: Med matriklerne blev jorden en vare. 1849-grundloven med efterfølgende revisioner og love befæstede ʻejendomsrettens ukrænkelighed’ og indskrænkede det offentliges, almenvellets, adgang til at bruge jorden som et frit fælles gode.

Det matrikelproducerende samfund: Hvordan det blev konstrueret i fem hovedgreb.

Del 3 – AT LAVE PENGE

Jordrenteformer: Her beskrives kort jordrentens historiske former og nogle af de teorier, der blev udviklet om den af tænkere som John Locke, Adam Smith, Karl Marx, Henry George m.fl. Der er også nye fænomener med teorier om rentespændet, byplanrente, skyrente samt klima- og miljørente.

Jagten på landbrugsjord – land grab: Behovet for mere landbrugsjord vokser globalt, samtidig med at der bliver mindre af den. Landbrugsjord er derfor blevet et attraktivt sted at anbringe kapital. Her følges også udviklingen fra dansk landbrug baseret på familiebrug til et landbrug, der er er vendt tilbage til en struktur med ʻ700 godser’.

Meningen med byerne og jorden under dem: Om den neoliberale vending og konsekvenserne for byudviklingen og livet i byen. Finansialiseringen af ejendomsmarkedet har ændret selve meningen med byerne og forvandlet dem til investeringsobjekter. Ejendomsstruktur og gældsøkonomi øger klassedelingen i samfundet økonomisk og geografisk.

ʿKøb en havn – Alt skal væk!’: Vi følger Københavns udvikling efter statens neoliberale indgreb i 1990’erne, hvor jorden i Ørestaden og Københavns Havn blev lagt i hænderne på udviklingsselskabet By & Havn. Effekten for byen og borgerne bliver beskrevet i 11 former for afkoblinger af københavnerne fra deres by. Konklusionen er, at modsætningen mellem den bundlinjedrevne byudvikling og borgernes ambitioner for byen vokser og nu stiller spørgsmål ved statens og byens by- og jordpolitik.

Del 4 – AT LAVE OM

Hvem tilhører den samfundsskabte by? Når prisen på ejendomme stiger, er det i høj grad pga. det kollektive arbejdes samfundsskabte værdier. Her fremlægges nogle bud fra Marx, Henry George og Ebenezer Howard på, hvordan disse værdier kan komme almenvellet til gode.

Vi må tale om jorden: Her præsenteres nogle forslag til, hvordan jorden kan gøres til et samfundsmæssigt gode, samt til nogle tiltag til at skaffe billige boliger til alle. En pointe er, at jord- og boligpolitik er forbundne og må realiseres i udviklede demokratiske strukturer.

Arbejdere, husmænd og jorden: Jorden var et nøglespørgsmål for både husmændene på landet og arbejderklassen i de store og mindre byer i Danmark. Husmændene kæmpede for at få jord nok til at dyrke, så husstanden kunne leve af det, uden at de skulle arbejde for andre. Staten stillede en del af den jord til rådighed, der blev inddraget fra majoratsgodser og præstegårde.

Progressiv jord- og boligpolitik i København: I første halvdel af 1900-tallet købte Københavns Kommune jord uden for kommunen. Den blev sidenhen brugt til både at flytte kommunegrænsen og til selv at bygge boliger med lave huslejer. Boligen blev anset for et elementært gode – en ret for alle.

Tre byer på egen grund: Rundt om i verden bliver der arbejdet med alternative brugs- og ejeformer for jord. Bystyret i Wien påbegyndte i 1919 en vidtgående jord- og boligpolitik. I dag har Wien de laveste huslejer, og nogle af de socialt mest sammensatte kvarterer blandt Europas hovedstæder. Amsterdam og Singapore er to vidt forskellige eksempler på byer, der har beholdt jorden. Amsterdam ejer 80% af byens jord og har herigennem opnået nogle strategiske friheder i byudviklingen. Byerne får løbende indtægter via lejeaftaler for jorden. Community Land Trust er en model for et lokalt, demokratisk, fondsbaseret ejerskab af jord. Husstande og virksomheder lejer jorden, og dens værdistigninger bliver i fonden. Jorden er trukket ud af markedet.

Det frie København: Bogens udgang udspiller sig i en ikke så fjern fremtid, hvor meget er anderledes. Borgerne har indrettet deres samfund og bosætning på en radikalt anden måde, end vi havde, og som de ikke kan forstå og bliver triste af at tænke på. De har lagt vores samfund bag sig og udvikler det næste. Men kan vi i dag forstå deres?