Kan en by være skøn, hvis borgerne ikke bestemmer over den og deres kvarterer, når venner ikke har råd til at bo der, eller når der bygges i byens fredede natur? København er grebet af den store bytvivl.
Sjællands byudvikling centraliseres i ‘containeren’ Københavns Kommune, der ikke er større end Ærø. Kraner stabler dyre boliger til et boligmarked, der fungerer som en centrifuge. Fattige og folk med normal økonomi slynges ud over Sjælland eller til Lolland-Falster, samtidig med at dem med høje indkomster koncentreres i centret. Stemningen i byen er at det er for dyrt, for kedeligt og for tæt – ‘ikke for os’.
Byen er blevet et objekt for ophobning af kapital. Bystyret vedtager lokalplaner, der øger grundværdier med milliarder. Det gældsatte selskab By & Havn sælger ud af københavnernes jord for at kunne betale for metroen. Lynetteholm er endnu et kapitel i denne triste fortælling.
TA’ BYEN TILBAGE afdækker, hvordan det er kommet så vidt og hvordan Københavns udvikler sig i spændingsfeltet mellem KAPITALENS KONKURRENCEBY og BORGERNES VELFÆRDSBY.
Bogen foreslår én helhedsplanlægning for hovedstaden og sjællandsregionen som én økourban by.
Københavnerne har kæmpet for at bevare Stejlepladsen i Sydhavnen, Lærkesletten på Amager Fælled samt for almene og billige boliger. Borgerne har erkendt, at byen er deres – at de skal TA’ BYEN TILBAGE.
I bogen bliver København og Sjælland gennemlyst med NATUR, REGION, NATUR, JORD, BOSÆTNING og DEMOKRATI som prismer. Det er på en gang en kritik af udviklingen og anvisning af nogle – måske – utopiske reformer.