Byer for mennesker
Titlen er polemisk – underforstået – at bybygningen siden 2. Verdenskrig har forsyndet sig imod de mest elementære principper mht. at skabe gode og humane levesteder. I stedet har planlægning og arkitektur prioriteret andre hensyn som biler, stordrift, spektakulære enkeltbygninger og kortsynet rationalitet – og det gør den desværre stadig.
Bogen er den foreløbige kulmination af et arbejde, der tog sin begyndelse for mere end 50 år siden, da en ung Jan Gehl ved indvielsen af et af datidens arkitektur-ikoner skrev: ”Nærarealerne er rystende, man kan dårligt tænke sig et mere oplevelsesfattigt og udfoldelseshæmmende nærmiljø end Høje Gladsaxe” (1967).
Denne indignation førte ham til de byrumsanalyser og teorier, der blev grundlaget for bogen ”Livet mellem husene” (1971), en både dansk og international klassiker, der foreløbig er oversat til 18 sprog og er blandt de mest betydende byplanbøger i det 20. århundrede.
Hvor ”Livet mellem husene” overbevisende argumenterede forbehovet for omsorg for livet i byerne, har Gehl i de forløbne næsten fyrre år systematisk arbejdet videre med temaet over alt i verden.
– En klassiker, uundværlig for enhver planlægger, arkitekt, beslutningstager og politiker, der ønsker bæredygtige og socialt velfungerende byer for mennesker, og obligatorisk på mange arkitektskoler i verden.
Det har resulteret i en lang række bøger og delstudier, der verificerer og udbygger betragtningerne i ”Livet mellem husene”, og en donation fra Realdania har gjort det muligt for Gehl at sammenfatte dette livslange arbejde i bogen Byer for mennesker, der nu ikke længere baserer sig på antagelser, men på dokumenterede studier i samtlige verdensdele.
En af bogens konklusioner er, at mennesker uanset kulturforskelle race og etnicitet i mange henseender har samme behov; behov som den moderne by har fortrængt eller undertrykt, hvilket som hovedregel har resulteret i byer for alt andet end mennesker.
Oscar Niemeyers Brasilia, Rem Kolhaas’ Euralille, La Defence i Paris, der alle blev berømmet af arkitekter, er eksempler på nærmest kvælende skalaforhold: ”Vanskelighederne ved at forstå og respektere den menneskelige skala præger det store flertal af nye byer og bebyggelser. Bygninger og byrum bliver stadig større, men de mennesker, der skal bruge dem, er nu som før – små,” skriver Gehl i bogen, der heller ikke har mange roser til Ørestaden.
I bogens 8 kapitler forfølges fire underliggende temaer, at skabe ”Levende, trygge, bæredygtige og sunde byer”. Det er et budskab, der forekommer indlysende, men som alligevel gang på gang tilsidesættes også i moderne byplanlægning.
Det gælder i de vestlige industrilande og det gælder ikke mindst i de dele af verden, hvor byerne vokser med hidtil uset hast, f.eks. i Kina og Indien, Afrika og Latinamerika.
Allerede i dag bor halvdelen af verdens befolkning i byer, og det tal vil vokse samtidig med en massiv befolkningstilvækst, der fører til by-konglomerater af svimlende størrelser. I denne sammenhæng er ”den menneskelige dimension – en nødvendig ny planlægningsdimension”, skriver Gehl, der også taler om den omsorgsfulde by.
Et afsnit i bogen omhandler således byerne i den 3. verden, hvor 80% af befolkningstilvæksten forventes at finde sted i de kommende år.
Byer for mennesker er en brugsbog forsynet med en værktøjskasse, hvis anvisninger burde være på enhver planlæggers, arkitekts og beslutningstagers rygrad.
Den store interesse for emnet og for denne nye bog fra Jan Gehl afspejles i at bogen fra første færd har fået stor, international udbredelse ved parallelle udgivelser i Danmark, USA og Kina.
