Arkitekten Halldor Gunnløgsson – Bygningskunstens forkæmper
kr. 395,00
Udkommer 4. april. Halldor Gunnløgsson var aldrig i tvivl: arkitektur er en kunstart. Det fastholdt han gennem hele karrieren også under ungdomsoprøret, der affejede ”kunst” som borgerlig dekadence. Han forsøgte oven købet i at indkredse, hvad han kaldte ”arkitektonisk tænkning” – velvidende, at verbalsproget ikke kan omspænde kunsten eller ”det uhåndgribelige”. Bogen viser Gunnløgssons omfattende livsværk som sin tids mest vindende deltager i arkitektkonkurrencer, som udøvende arkitekt, lærer og debattør.
Bygningskunstens forkæmper
Halldor Gunnløgsson var aldrig i tvivl: arkitektur er en kunstart; endda den måske vanskeligste at mestre, fordi så mange andre hensyn end de irrationelle eller kunstneriske skal imødekommes; og fordi den arbejder med en dimension mere end de øvrige kunstarter, nemlig rummet. I Halldors studietid og tidlige faglige karriere var ingen i tvivl om dette, og en lang forhistorie ledte frem hertil.
N.L. Høyen, Danmarks første kunsthistoriker, betonede allerede i midten af 1800-tallet[i] nødvendigheden af kunstens folkelige forankring. Det blev indledningen til en nationalromantisk bølge, som arkitekterne i høj grad tog til sig. Også nyklassicisterne gjorde arkitekturen til en folkesag med initiativer som Bedre Byggeskik, men med funktionalismens indtog svandt den folkelige opbakning. I Vitruvius’ trekant – skønhed, nytte, holdbarhed – skrumpede det ene ben: skønheden; og med en materialistisk udlægning af funktionalismen forsvandt det helt. Det var bla. baggrunden for den diskussion, der indtraf i midten af 1950’erne blandt arkitekterne og på arkitektskolen, – en diskussion om, hvorvidt arkitekterne skulle være kunstnere eller teknikere.
Halldor Gunnløgsson insisterede på, at arkitekterne fortsat skulle være bygningskunstnere, men en del valgte med sideblikke til honoraret at afstå fra kunsten.
