Lisette Kampmann

Hendes farfar, arkitekten, professor Hack Kampmann var en mester i, hvad han kaldte ”farvelader”– akvareller – og han var en eminent tegner. Disse egenskaber gik i arv til sønnerne; Hans Jørgen Kampmann blev en ligeså dygtig akvarelmaler, og Lisettes far Christian var en fremragende tegner. Anlæg for tegning og maleri har Lisette således fået i vuggegave, men hendes arbejder er præget af en friere og mere fabulerende tilgang, end den naturalistiske, nøgternt registrerende arkitektmalemåde. Lisette er berejst, mere end mange. Som 65 årig opholdt hun sig halvandet år i Pakistan, ”Induslandet”, hvor hun indsamlede tekstiler og folkekunst. Det resulterede i en prisbelønnet udstilling på Kunstindustrimuseet, som 23 år senere med stor succes blev sat op i Gjethuset i Frederiksværk (2012). Hun har studeret indianere i USA, har været i Kuwait, Rusland og mange andre steder, altid med et ønske om at forstå og lære af de oprindelige kulturer, og med en fascination af den folkeligt kunst og kunsthåndværk. Formålet med rejsen til Myanmar var at undersøge håndværksfremstillede papirtyper, som de dér kan præstere. Det, der især interesserede Lisette var det nedarvede håndværks fortrin fremfor industriel masseproduktion.