Køb for over 500 kr. giver fri forsendelse.

Shop

Rejsen i Myanmar

DKK 295,00

97 årig udgiver bog 27. oktober.

Lisette Kampmann

Hendes farfar, arkitekten, professor Hack Kampmann var en mester i, hvad han kaldte ”farvelader”– akvareller – og han var en eminent tegner. Disse egenskaber gik i arv til sønnerne; Hans Jørgen Kampmann blev en ligeså dygtig akvarelmaler, og Lisettes far Christian var en fremragende tegner. Anlæg for tegning og maleri har Lisette således fået i vuggegave, men hendes arbejder er præget af en friere og mere fabulerende tilgang, end den naturalistiske, nøgternt registrerende arkitektmalemåde. Lisette er berejst, mere end mange. Som 65 årig opholdt hun sig halvandet år i Pakistan, ”Induslandet”, hvor hun indsamlede tekstiler og folkekunst. Det resulterede i en prisbelønnet udstilling på Kunstindustrimuseet, som 23 år senere med stor succes blev sat op i Gjethuset i Frederiksværk (2012). Hun har studeret indianere i USA, har været i Kuwait, Rusland og mange andre steder, altid med et ønske om at forstå og lære af de oprindelige kulturer, og med en fascination af den folkeligt kunst og kunsthåndværk. Formålet med rejsen til Myanmar var at undersøge håndværksfremstillede papirtyper, som de dér kan præstere. Det, der især interesserede Lisette var det nedarvede håndværks fortrin fremfor industriel masseproduktion.

Beskrivelse

97-årige Lisette Kampmann udgiver 14. oktober bogen om sin rejse til stammefolkene i Myanmar i 1996. Her 25 år efter har hun fundet en forlægger, der efter en vis skepsis er blevet mere og mere betaget af arbejdet.
Hendes indlevede fremstilling giver et enestående indblik i en kultur, der trods det brutale militærregime bobler over af livs- og skaberglæde.

At Lisette stadig kan levere vidunderlige akvareller malet efter en knivskarp erindring er vist temmelig enestående, for et menneske, der nærmer sig de 100 år.

I 1996 begav den dengang 72 årige billedkunstner Lisette Kampmann sig til Myanmar for at undersøge ældgamle metoder til papirfremstilling og ligeså gamle væveteknikker.

Landet var dengang – som nu – underkastet et brutalt militærstyre, og udefrakommende havde kun adgang til få områder i landet, hvis de da overhovedet kunne komme ind.

Men hun var vant til at rejse under vanskelige forhold. Hun havde tidligere boet knap to år i Pakistan og dér indsamlet et så righoldigt materiale blandt stammefolkene, at det dannede baggrund for en farverig udstilling kaldet Induslandet, der både blev opsat i Kunstindustrimuseet og i Gjethuset i Frederiksværk.

I Myanmar trodsede hun rejseforbuddet og begav sig ud i de forbudte områder, stammeområderne. Det var et risikabelt forehavende, som hun imidlertid ikke fortrød. For hendes øjne, akvarelblok og kamera udfoldede der sig en verden af skønhed og farverigdom, som hun ikke troede mulig. Burma/Myanmar er så fuld af bjergtagende indtryk, så fortættet med kulturmindesmærker, at det kan måle sig med Italien.

Alene på sletten ved Bagan er der ca. 4.000 pagoder, og overalt støder man på minder fra forskellige højkulturer, der må have besiddet en ufattelig rigdom, som har udmøntet sig i arkitektur, kunst og kunsthåndværk og en befolkning, der trods fattigdom og undertrykkelse er fuld af livsglæde og skaberkraft.

På Inle-søen så hun flydende øer til agerdyrkning, hos Danu-folket fik hun en modeopvisning af udsøgt sirlige og komplicerede vævninger.
På “Shampoo-Island” besøgte hun et kloster med de mest indtagende og åndfulde mennesker.

Hun registrerede flittigt alt fra fremstilling af papir, af bambuskrukker, bladguld, vævninger, paraplyer og flyvende elefanter, og dokumenterede i fotos og akvareller de overvældende indtryk.

I knap 25 år henlå materialet, men endelig fandt hun så en interesseret forlægger, der efterhånden som arbejdet skred frem, blev mere og mere optaget af det nærmest uvurderlige materiale.

Vi manglede imidlertid akvareller visse steder, og fluks kunne Lisette supplere med nye “malet efter erindringen”, som vi enedes om at kalde dem, fremfor at tilbagedatere dem – efter en erindring, som er nærmest fotografisk, og som giver håb for alle, der befinder sig i sidste ende af livet.

Lisette er i dag 97 år gammel.

  • Redaktion :: Kim Dirckinck-Holmfeld
  • Illustrator :: Nina Kampmann
  • Illustrator_x :: Lisette Kampmann
  • Fotograf :: Lisette Kampmann
  • Sideantal :: 192
  • Udgave :: 1
  • Emneord :: Myanmar, kunst, kunsthaøndværk, oprindelige folk, håndværk, militærjunta, pagoder, buddha, flydende øer, folkekunst, papirfremtilling, elefanter, ballonfestival
  • Indbinding :: Garnheftet med kartonomslag