Køb for over 500 kr. giver fri forsendelse.

Author

Jens Fleischer

Jens Fleischer er født 1944 og mag.art. i kunsthistorie. Han underviste indtil 2014 i ældre arkitekturhistorie på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet. Han har forsket i spolier, det »liminale rum« og symmetri som æstetik. I 2003 fik han sammen med kunsthistoriker Markus Bogish et rejsestipendium af Det Danske Institut i Damaskus til studier af kirkearkitektur i Syrien. Fra 2004 til 2008 var han tilknyttet Centre for the Study of the Cultural Heritage of Medieval Rituals og grundforskningsprojektet Sanselighet og Transcendens (SANTRA). Sammen med Konservatorskolen, KADK har han deltaget i et forskningsprojekt om »teknisk kunsthistorie«. I samarbejde med Konservatorskolen har Fleischer ledet et pilotprojekt om konservering af sandstensdekorationerne på Lerchenborg Slots havefacades midtrisalit. Projektet var baseret på et tværfagligt udviklingsarbejde med Kulturstyrelsen og LH Arkitekter som fører af byggesagen. Han er medlem af bestyrelsen for Bygningsbevaringsfonden af 1975. Han er forfatter til København. Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag. København 1985. Af artikler i udlandet eller på dansk kan nævnes: »Living Rocks and locus amoenus. Architectural Representations of Paradise in Early Christianity «. Nils Holger Petersen et al. (red.): The Appearances of Medieval Rituals. Turnhout 2004; »Pre-Romanesque Church Walls and their ›Language‹«. Nils Holger Petersen, Claus Clüver and Nicolas Bell (red.): Signs of Change. Transformations of Christian Traditions and their Representation in the Arts, 1000-2000. Amsterdam/New York 2004; »Spolia as Architectural Memory: A Ritualized Integration of the Past into the Present«. Mette B. Bruun og Stephanie Glaser (red.): Negotiating Heritage. Memories of the Middle Ages. Turnhout 2008; »Danske kongegrave i et europæisk perspektiv«. Karin Kryger (red.): Danske kongegrave, bd I. København 2014; »Space, Wind and Light. On Transcendence and Early Church Architecture«. Svein Aage Christoffersen et al. (red.): Transcendence and Sensoriness. Perceptions, Revelations, and the Arts. Leiden/Boston 2015; »Forhallen ved Frue Plads – græske myther i et kulturpolitisk spil«, AIGIS – nordisk tidsskrift for klassiske studier. Supplementum IV. Chr. Gorm Tortzen (red.): Festskrift til Fritz S. Pedersen i anledning af hans 70 års fødselsdag. 2015; »Framing Church Doors with Rope-Mouldings. A Hidden Dimension of Performance«. Slavko Kacunko, Ellen Liziuz- Klück and Hans Körner (red.): Framings. Berlin 2015; »Den talfikserede middelalder. Om tal og deres betydninger i tidlig middelalderarkitektur og patristisk filosofi«. Martin Søberg, Svava Riesto og Markus Bogish (red.): Arkitektonisk kvantitet. Periskop. Forum for kunsthistorisk debat, Nr. 16, 2016. Artikler (arkitektur) til Weilbachs kunstnerleksikon og Den Store Danske Encyklopædi.