Køb for over 500 kr. giver fri forsendelse.

Author

Brian Strandbygaard

Brian Strandbygaard er uddannet som byplanlægger og idehistoriker. Han har knap 20 års erfaring med byplanlægning, først fra en stilling i det private erhvervsliv, dernæst som medejer af byplanvirksomheden Territorium. Han har arbejdet med et bredt spektrum af planlægningsopgaver i Danmark og udlandet. Sideløbende med det dette arbejde har han uddannet sig som idehistoriker. Brian har i et stykke tid haft den ambition at forene de idehistoriske studier med hans byplanfaglige praksis. I første omgang kulminerede den ambition i det idehistoriske speciale, hvor han satte et idehistorisk fokus på forudsætningerne for byplanfaget ved hjælp af territoriet som det centrale fænomen. I anden omgang kulminerer ambitionen i bogen ’Territoriel produktion’, hvori han har udbygget og underbygget sin forståelse ud fra specialets oprindelige intention. Bogen er for så vidt gået hen og blevet et svar – med 8 års forsinkelse – på, hvorfor virksomheden kom til at hedde Territorium i første omgang. Ud over det faglitterære skriver Brian også skønlitterære tekster. Han udgiver – dog på andet forlag – en kortprosasamling senere på året.