Køb for over 500 kr. giver fri forsendelse.

Forfatter

Annemarie Lund

Annemarie Lund

Annemarie Lund, f. 1948, er landskabsarkitekt MDL, uddannet fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Sektion for Landskab, og fra 1979 til 2002 ekstern lektor i planteanvendelse sammesteds. Hun har skrevet og redigeret en lang række bøger om havekunst, landskabsarkitektur og grøn kulturarv i øvrigt. Det er bl.a. bøgerne Guide til dansk havekunst, 1997, rev. udg. 2000/Guide to Danish Landscape Architecture, 1997, rev. udg. 2003, Danmarks Havekunst III, 2002, Grøn form – grønt modspil, en bog om landskabsarkitekten Jørn Palle Schmidt, 2007, Ny Agenda – dansk landskabsarkitektur 2003-08, 2009 og Ny Agenda 2 – dansk landskabsarkitektur 2009-13, 2014. Af opslagsværker har hun leveret biografier om ca. 60 have- og landskabsarkitekter til Weilbach, Dansk Kunstnerleksikon, 1994-2000, til Dansk Kvindebiografisk Leksikon, 2000-01, skrevet artiklerne om dansk landskabsarkitektur til Oxford Companion to Garden, 2006 og til Le Dictionnaire universel des créatrices, 2013 samt som fagskribent skrevet om landskabsarkitektur og kirkegårde for alle landets kommuner til TRAP Danmark 6. Desuden har hun fra svensk oversat Lotte Möllers bog Bier og mennesker, 2020 og Sven-Ingvar Anderssons bog Breve fra min have, 2009. Annemarie Lund var 1983-2019 redaktør af tidsskriftet LANDSKAB. Foto: Henriette Bonde