Køb for over 500 kr. giver fri forsendelse.

Shop

Ny Agenda 2. Dansk landskabsarkitektur 2009-13

kr. 298,00

Ny Agenda 2 gør status over de bedste danske landskabsprojekter gennemført i perioden 2009-2013, og danner således fortsættelse af Ny Agenda, der udkom i 2009 og beskriver de foregående 5 år.

Annemarie Lund

Annemarie Lund, f. 1948, er landskabsarkitekt MDL, uddannet fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Sektion for Landskab, og fra 1979 til 2002 ekstern lektor i planteanvendelse sammesteds. Hun har skrevet og redigeret en lang række bøger om havekunst, landskabsarkitektur og grøn kulturarv i øvrigt. Det er bl.a. bøgerne Guide til dansk havekunst, 1997, rev. udg. 2000/Guide to Danish Landscape Architecture, 1997, rev. udg. 2003, Danmarks Havekunst III, 2002, Grøn form – grønt modspil, en bog om landskabsarkitekten Jørn Palle Schmidt, 2007, Ny Agenda – dansk landskabsarkitektur 2003-08, 2009 og Ny Agenda 2 – dansk landskabsarkitektur 2009-13, 2014. Af opslagsværker har hun leveret biografier om ca. 60 have- og landskabsarkitekter til Weilbach, Dansk Kunstnerleksikon, 1994-2000, til Dansk Kvindebiografisk Leksikon, 2000-01, skrevet artiklerne om dansk landskabsarkitektur til Oxford Companion to Garden, 2006 og til Le Dictionnaire universel des créatrices, 2013 samt som fagskribent skrevet om landskabsarkitektur og kirkegårde for alle landets kommuner til TRAP Danmark 6. Desuden har hun fra svensk oversat Lotte Möllers bog Bier og mennesker, 2020 og Sven-Ingvar Anderssons bog Breve fra min have, 2009. Annemarie Lund var 1983-2019 redaktør af tidsskriftet LANDSKAB. Foto: Henriette Bonde

Beskrivelse

Ny Agenda 2 gør status over de bedste danske landskabsprojekter gennemført i perioden 2009-2013, og danner således fortsættelse af Ny Agenda, der udkom i 2009 og beskriver de foregående 5 år.
Agendaen er skiftet, som følge af klimaændringer og en tiltage

Ny Agenda 2 gør status over de bedste danske landskabsprojekter gennemført i perioden 2009-2013, og danner således fortsættelse af Ny Agenda, der udkom i 2009 og beskriver de foregående 5 år.
Finanskrisen, der indtraf med fuld styrke i periodens begyndelse, synes ikke at have haft indflydelse på opgavernes antal, størrelse og kvalitet. Landskabsfaget hører til i den billigste del af byggeri og anlæg og er sluppet nådigere gennem krisen end de mere kapitalkrævende. Til gengæld er agendaen skiftet siden den første bog blandt andet udløst af monsterregn, stormflodskatastrofer og en tiltagende fedmeepidemi.
Derfor har klimatilpasning en høj prioritering på landskabsarkitekternes dagsorden, netop fordi landskabsarkitekten her kan forene nytte i form af f.eks. vandafledning, som er langt billigere end kloakering, med skønhed og naturoplevelser eller, som det er sket i Lemvig, med en stormflodssikring, der bliver en strukturerende, forskønnende og praktisk anvendelig del af havnemiljøet.
Derfor bliver mange by- og landskabs- og vandrum indrettet, så de appellerer til fysisk aktivitet og interaktion.
Desuden udvikles temaer som ”dyrk din by” og andre borgerinddragende projekter, der giver beboerne medejerskab over ellers offentlige arealer. Hertil kommer forsøg med temporære landskabelige anlæg med begrebet ”midlertidighed” som en ny metode til udvikling af nye byområder som f.eks. Fredericias forladte industrihavn.
Endelig er revitalisering og genfortolkning af vores historiske arv et stort emne som Fredensborg Slotshave, Odense Slotspark, herregårdshaver, Kronborg etc.
Landskabsfaget holder stadig fast i de dyder, som gjorde Danmark internationalt kendt, men føjer nye aspekter til paletten, der viser et fag, der har erobret sin selvstændighed efter i mange år at have stået i anden række efter bygningsarkitekterne.

  • Medforfatter :: Lisa Dietrich og Thorbjörn Andersson
  • Redaktion :: Annemanrie Lund og Kim Dirckinck-Holmfeld
  • Sideantal :: 200
  • Udgave :: 1.
  • Indbinding :: Garnheftet med indfoldede flapper
Ny Agenda 2 gør status over de bedste danske landskabsprojekter gennemført i perioden 2009-2013, og danner således fortsættelse af Ny Agenda, der udkom i 2009 og beskriver de foregående 5 år.
Finanskrisen, der indtraf med fuld styrke i periodens begyndelse, synes ikke at have haft indflydelse på opgavernes antal, størrelse og kvalitet. Landskabsfaget hører til i den billigste del af byggeri og anlæg og er sluppet nådigere gennem krisen end de mere kapitalkrævende. Til gengæld er agendaen skiftet siden den første bog blandt andet udløst af monsterregn, stormflodskatastrofer og en tiltagende fedmeepidemi.
Derfor har klimatilpasning en høj prioritering på landskabsarkitekternes dagsorden, netop fordi landskabsarkitekten her kan forene nytte i form af f.eks. vandafledning, som er langt billigere end kloakering, med skønhed og naturoplevelser eller, som det er sket i Lemvig, med en stormflodssikring, der bliver en strukturerende, forskønnende og praktisk anvendelig del af havnemiljøet.
Derfor bliver mange by- og landskabs- og vandrum indrettet, så de appellerer til fysisk aktivitet og interaktion.
Desuden udvikles temaer som ”dyrk din by” og andre borgerinddragende projekter, der giver beboerne medejerskab over ellers offentlige arealer. Hertil kommer forsøg med temporære landskabelige anlæg med begrebet ”midlertidighed” som en ny metode til udvikling af nye byområder som f.eks. Fredericias forladte industrihavn.
Endelig er revitalisering og genfortolkning af vores historiske arv et stort emne som Fredensborg Slotshave, Odense Slotspark, herregårdshaver, Kronborg etc.
Landskabsfaget holder stadig fast i de dyder, som gjorde Danmark internationalt kendt, men føjer nye aspekter til paletten, der viser et fag, der har erobret sin selvstændighed efter i mange år at have stået i anden række efter bygningsarkitekterne.