Køb for over 500 kr. giver fri forsendelse.

Shop

Københavns Genrejsning

kr. 278,00

Københavns Genrejsning 1990111 – 2010 er fortællingen om, hvordan København har rejst sig fra at være en fattig og socialt belastet by i 1980’erne til at blive en blomstrende storby.

Byens historie kan inddeles i tre bølger:

Den første bølge omfatter beslutningerne i starten af 90’erne, som sætter gang i Ørestad, Metro, lufthavnsudvidelse, bro til Sverige samt store statslige byggerier i byen.

I den anden bølge buldrer erhvervsbyggerier af sted, begyndende på Kalvebod Brygge for at slutte i 2001, da it-boblen brister.

Den tredje bølge er boligbyggeriets tid med havneplaner som Sluseholmen og Amerika Plads og med en befolkningstilvækst på 70.000 efter lavpunktet i 1992.

Det er fortællingen om:

– hvordan en nedslidt industriby forvandles til et dynamisk og kreativt vækstcenter

– hvordan samarbejdet imellem stat og kommune bliver en forudsætning for udvikling

– hvordan strategisk fysisk planlægning og økonomisk planlægning skal gå hånd i hånd for at opnå succes

– hvordan byplanlægning, boligpolitik, bybygning og arkitektur smelter sammen

– hvordan fysisk planlægning kan ændre byens image og give den kraft til at udvikle sig mangfoldigt og til at blive en vækstmotor for hele landet.

ISBN: 978-87-92420-10-7-1 Kategori:

Holger Bisgaard

Holger Bisgaard (f.1952) uddannet byplanarkitekt 1978. Stifter af byplankonsulentfirmaet Bisgaards kontor 2018. Ekstern lektor på Kunstakademiets Arkitektskole fra 2019. 2015-2017 kontorchef Erhvervsministeriet. 2008-2015 Kontorchef i Miljøministeriet. 1998-2007 Planchef i Københavns kommune. 1993-98 Chefplanlægger i Roskilde kommune. 1989-93 Konsulent i Kommunernes Landsforening. 1984-89 Planlægger i teknisk forvaltning, Århus Amt. 1982-84 Dansk Byplanlaboratorium. 1980-82 Arkitekt Ole Svenssons Tegnestue. Har undervist på Aalborg Universitetscenter, Arkitektskolen i Aarhus og er censor ved en række højere uddannelsesinstitutioner samt har været dommer/rådgiver i både danske og internationale konkurrencer. Har fra 1995 været bestyrelsesmedlem af og siden 2001 været formand for Jacob Gades Legat. Bestyrelsesmedlem i Nordregio, Stockholm fra 2017 og Arkitekternes Pensionskasse fra 2020. Medlem af Det Særlige Bygningssyn 2015-2019. I perioden 2004-07 medlem af programbestyrelsen for dialog og balance i udsatte boligområder (ghettoudvalget), i 2000-2001 medlem af by- og erhvervspolitisk udvalg (Peter Maskell udvalget) og 1999 Udvalg vedr. fornyelse af kommuneplanlægningen.

Beskrivelse

Københavns Genrejsning 1990111

København var på fallittens rand i 1993, og årsagerne var ikke alene udefra kommende. Byen var i krig med staten blandt andet om havnearealerne, og også internt på Rådhuset var der splid. Politikerne satsede stadig på industribyen, selv om de store arbejdspladser lukkede en efter en. Boligpolitikken havde kun et ben, det almene, der skulle skabe stadig øgede økonomiske byrder for byen, og befolkningstallet faldt. Det var de velbjærgede, der flyttede.

Hvordan vende denne negative spiral?
Hvad skete der, og hvorfor?
Det er bogens emne.

Bogen er fortællingen om
– hvordan København har rejst sig fra en fattig og socialt belastet industriby i 1980’erne til en blomstrende og mangfoldig storby – et vækstlokomotiv for Danmark.
– hvorfor væksten i København igen er bremset, og hvorfor private ikke har turdet at investere i byen de sidste år
– hvilke politiske beslutninger, der er nødvendige for væksten.
– at ændringer i boligstrukturen er en forudsætning for vækst i byen
– hvordan god bybygning og arkitektur er med til at drive udviklingen fremad
– hvordan fysisk planlægning kan ændre byens image og give den kraft til at udvikle sig mangfoldigt og til at blive en vækstmotor for hele landet

Bogen påstår, at forudsætningerne for en positiv udvikling af København er:

– at byen er i alliance med staten
– at der skabes tillid blandt investorerne
– at arkitektonisk gennemarbejdede udviklingsplaner skaber en forståelsesramme for borgere og investorer og sætter kvaliteten.
– at have en fokuseret bolig- og børnepolitik.
– at gennemføre langsigtede infrastrukturinvesteringer for at fastholde udviklingsperspektivet.
– at strategisk fysisk planlægning og økonomisk planlægning skal gå hånd i hånd for at opnå succes.
– at byplanlægning, boligpolitik, bybygning og arkitektur smelter sammen.

Bogen opdeler de 20 år i tre bølger:
Første bølge omfatter beslutningerne i starten af 90’erne, som sætter gang i Ørestad, metro, lufthavnsudvidelse, bro til Sverige samt store statslige byggerier i byen.

I anden bølge buldrer erhvervsbyggerier af sted begyndende på Kalvebod Brygge for at slutte i 2001, da IT boblen brister.

Tredje bølge er boligbyggeriets tid med havneplaner som Sluseholmen og Amerika Plads og med en befolkningstilvækst på 70.000 efter lavpunktet i 1992.

Allerede før finanskrisen tabte København pusten, og bogen hævder, at Overborgmesterens politik medvirkede hertil.
Bogen afsluttes med en oversigt over nødvendige koordinerede initiativer for at initiere en social og bæredygtig vækst og en fortsat transformation af nedslidte områder.

  • Sideantal :: 194

“… en af de mest spændende bøger om København…
Københavns Genrejsning [er] en begavet beretning om politik, arkitektur og byudvikling, … København tabte pusten allerede inden finanskrisen, og den tidligere kommunale chef [Holger Bisgaard] mener, at den tidligere overborgmesters politik var en medvirkende årsag. Blandt andet fordi det meget omtalte projekt med billige boliger ikke blev gennemført, men efter Bisgaards mening kom til at spærre for andre projekter, men også fordi splid på Rådhuset gjorde investorerne utrygge. Enig eller ej, så er det en af de mest spændende bøger om København”. Fagbladet Danske Kommuner, 20. maj 2010/no. 16.

Københavns Genrejsning 1990 – 2010 er fortællingen om, hvordan København har rejst sig fra at være en fattig og socialt belastet by i 1980’erne til at blive en blomstrende storby.

Byens historie kan inddeles i tre bølger:

Den første bølge omfatter beslutningerne i starten af 90’erne, som sætter gang i Ørestad, Metro, lufthavnsudvidelse, bro til Sverige samt store statslige byggerier i byen.

I den anden bølge buldrer erhvervsbyggerier af sted, begyndende på Kalvebod Brygge for at slutte i 2001, da it-boblen brister.

Den tredje bølge er boligbyggeriets tid med havneplaner som Sluseholmen og Amerika Plads og med en befolkningstilvækst på 70.000 efter lavpunktet i 1992.

Det er fortællingen om:

– hvordan en nedslidt industriby forvandles til et dynamisk og kreativt vækstcenter

– hvordan samarbejdet imellem stat og kommune bliver en forudsætning for udvikling

– hvordan strategisk fysisk planlægning og økonomisk planlægning skal gå hånd i hånd for at opnå succes

– hvordan byplanlægning, boligpolitik, bybygning og arkitektur smelter sammen

– hvordan fysisk planlægning kan ændre byens image og give den kraft til at udvikle sig mangfoldigt og til at blive en vækstmotor for hele landet.