Køb for over 500 kr. giver fri forsendelse.

Shop

Hack Kampmann del 2: En individualist i en brydningstid

DKK 398,00

Hack Kampmann blev jydernes arkitekt med hovedværker som Aarhus Toldbod, Aarhus Teater, Aalborg Posthus m.v.
I København blev udvidelsen af Ny Carlsberg Glyptotek Københavns Politigård hovedværkerne.

ISBN: 978-87-92420-47-3 Kategori:

Kim Dirckinck-Holmfeld

Publikationer/bøger: Dansk arkitektur: konkurrencer 1969-2015, 2020. Dansk arkitektur: konkurrencer 1907-1968, 2018. Sansernes kultivering, 2012. Dansk Arkitektur siden 1754, 2007. Dansk og engelsk. (Hovedforf. og red.) Sansernes Hospital, 2007. (Hovedforfatter og red.) Arkitekternes Sommerhuse, 2006. (medforf. og red.) Christianias Lære, 2005. Dansk og engelsk. (medforf. og red.) De byggede Danmark – en Arkitekturkanon, 2005. (medforfatter og red.) Utzons egne Huse, 2004. Dansk og engelsk. (Hovedforfatter og red.) Utzon og den nye Tradition, 2004. Dansk og engelsk. (hovedforfatter og red.) 250 års Dansk Arkitektur, 2004. Dansk og engelsk. (medforfatter og red.) At Fortælle Arkitektur, 2000. (medforfatter og medredaktør.) Arkitekten 100 År, 1998. (medforfatter og red.) Dansk Arkitektur 1960-1995, 1995. Dansk og engelsk. Færøsk Arkitektur, 1995. Dansk og engelsk. (medforf. og red.) Økologisk Byggeri i Danmark, 1994. Dansk og engelsk. (medforf. og red.) Den Danske Pavillon i Sevilla, 1992. Dansk og engelsk. (medforf. og red.) Moderne Dansk Boligbyggeri, 1992. Dansk og engelsk. (medforf. og red.) Arkitekturens Årbog, 1990 (s.m. Olaf Lind) Johan Otto von Spreckelsen, 1990. Dansk og engelsk. Utopiens Havn, 1982 Guide til Dansk Arkitektur, sm. Lisbet Balslev Jørgensen. Arkiték og Arkitektens Forlag, 1982. Dansk og engelsk. Cenni su lo sviloppe urbanistico di Copenaghen, 1980. Arkiték. Italiensk. AA 100 år, 1979 sm. Jørgen Sestoft.. Dansk og engelsk. Jacobshavn - en by i Grønland. Udenrigsministeriet, 1977. Dansk, engelsk og fransk. Lokalguide til Grøndal, Arkiték, 1977. Mod en Dynamisk udstilling, Kunstakademiet 1976. Middelalder/Aktionsteater, Kunstakademiet 1976. Munkerepublik Athos, Kunstakademiet 1975. Har desuden redigeret o. 80 bøger fra Arkitektens Forlag heriblandt meget store værker som Danmarks Havekunst I-III; CF.Hansen; Arne Jacobsen; Guideværket om Dansk arkitektur i tre bind; ; Europas Store Haver; m.fl. Er forfatter til flere end 1000 artikler og analyser i Arkitektens Forlags egne tidsskrifter og i andre medier. Arbejdsliv: Var i 24 år ansvarshavende redaktør og direktør for Arkitektens Forlag, som udvikledes til Skandinaviens førende arkitekturforlag. Var ansvarlig for den redaktionelle linje og for bogprofilen og med en meget stor egenproduktion. Direktør for forlaget BOGVÆRKET, 2008. Seniorforsker ved Center for Idræt og Arkitektur, Kunstakademiets Arkitektskole, 2007. Ansvarshavende redaktør for Arkitekten og Arkitektur DK, direktør for Arkitektens Forlag, 1983-2007. Leder af Arkiték, Arkiv for moderne Dansk Arkitektur, forberedende institution for Dansk Arkitekturcenter, 1979-83. Ansat/konsulent på/for arkitekt MAA Søren Sass’ tegnestue. 1977-1981. Udstillingsarkitekt for Nationalmuseet i Brede 1978. Redaktionel medarbejder, Arkitektens Forlag; 1977. Afgang Kunstakademiets Arkitektskole, arkitekt MAA; 1976. Student 1969. Født i København 1950. Tillidshverv: Medlem af DAL/AA’s repræsentantskab, 1988-2007. Observatør i DAL/AA’s bestyrelse 1983-2005. Kunstnersamfundets Jury 1996-2001. Rådsvalgt medlem af Akademiet fra 1995. Lægdommer i Boligretten fra 1990-1996. Medlem af Programrådet Danmarks Radio 1991-1993. Medl. af Dansk Kunstnersamfund fra 1988 Udstillinger: Udstillinger til Triennalen i Milano, 1980. Det Farlige Liv, Nationalmuseets Udstilling i Brede, 1978. Døv i Danmark, 1977.Tildelt: N.L. Høyen Medaljen, 1998. F. Hendriksen Medaljen, 1992. Non Nobis prisen, 1989. Bronzemedalje, Arkitekturbiennalen i Sophia, 1985.

Beskrivelse

Del 2.
Hack Kampmann var 31 år, da han tegnede sit første hus. Allerede to år efter slog han sit navn fast. Det var med Provinsarkivet i Viborg, som gjorde ham til kgl. bygningsinspektør i Nørrejylland.
Han blev jydernes arkitekt med stribevis af hove

Hvor del 1 hovedsagelig lader Kampmann tale selv – i form af breve bl.a. fra de store rejser i 1881-86 (Store Guldmedalje i 1884) – blev han senere i livet usædvanlig fåmælt om sit arbejde.
Som svar til artikel om sin egen ”Villa Kampen” i Aarhus skrev han: ”Huset er hvidkalket og dækket med røde tegl.” Kortere kan det ikke gøres, og det kan forekomme som arrogance – eller skyhed, som arkitekten Kay Fisker mente – men det udtrykker også en bevidsthed om, at tegninger, ”farvelader” (som han kaldte sine akvareller) og arkitektur, er ligeså væsentlige menneskelige ytringer som det talte sprog.
Kampmann imponerede i studietiden som det største talent i sin årgang, og med arbejderne (opmålinger og fantasier) fra den store studierejse var karrieren sat på spor; men han kom sent i gang med at bygge.
Han var 31 år, da han tegnede sit første hus. Allerede to år efter trådte han ind i kredsen af førende danske arkitekter. Det var med Provinsarkivet i Viborg (1889-1891), som gav ham det kongelige bygningsinspektorat over Nørrejylland.
Han blev jydernes arkitekt med bygninger i hele det store distrikt med stribevis af hovedværker som Aarhus Toldbod, Aarhus Teater, Aalborg Posthus, Hornslet Ting- og Arresthus m.v. Hans flid var herkulisk, og store mængder af projekter, altid i høj kvalitet, udgik fra hans tegnestue.
I København blev han husarkitekt for brygger Carl Jacobsen med udvidelsen af Ny Carlsberg Glyptotek som hovedværket.
Kampmann var en ener. Hans enestående tegnetalent, de umådelige mængder af opmålinger og den flid, han i studieårene havde udvist betød, at han besad et formrepertoire, som uden videre kunne omsættes til konkret virkelighed. Hans virtuositet kombineret med store organisatoriske evner betød, at han evnede noget nær det umulige; men hans udogmatiske holdning betød også, at han ikke kunne efterlignes, dvs. danne skole, selv da han blev professor. Bl.a. derfor kaldte arkitekten Kay Fisker ham for ”individualisten.”
Hack Kampmann sidste arbejde, Politigården i København er det måske mest kompromisløse arkitekturværk nogensinde i Danmark. Det blev også hans mest omstridte.
Kampmann døde under projekteringen i 1920, og en studerende, som undervejs i byggeprocessen fik sin afgang fra Kunstakademiet, Aage Rafn, stillede sig i 1924 frem og tog æren af projektet.
Dette forsøg på at tilrane sig en uretmæssig kunstnerisk ophavsret afvises i bogen.

  • Fotograf :: Ole Akhøj
  • Sideantal :: 280
  • Indbinding :: Helbind

Arkitekten Hack Kampmann imponerede i studietiden som det største talent i sin årgang og med arbejderne fra den store studierejse var karrieren sat på spor; men han kom sent i gang med at bygge.
Han var 31 år, da han tegnede sit første hus. Allerede to år efter slog han sit navn fast blandt førende danske arkitekter. Det var med Provinsarkivet i Viborg (1889-1891), som gav ham det kongelige bygningsinspektorat over Nørrejylland.
Han blev jydernes arkitekt med bygninger i hele det store distrikt med stribevis af hovedværker som Aarhus Toldbod, Aarhus Teater, Aalborg Posthus, Hornslet Ting- og Arresthus m.v. Hans flid var herkulisk, og ufattelige mængder af projekter, altid i høj kvalitet, udgik fra hans tegnestue.
I København blev han husarkitekt for brygger Carl Jacobsen med udvidelsen af Ny Carlsberg Glyptotek som hovedværket.
Kampmann var en ener. Hans enestående tegnetalent, de umådelige mængder af opmålinger og den flid, han i studieårene havde udvist betød, at han besad et formrepertoire, som uden videre kunne omsættes til konkret virkelighed. Hans virtuositet kombineret med store organisatoriske evner betød, at han evnede noget nær det umulige; men hans udogmatiske holdning betød også, at han ikke kunne efterlignes, dvs. danne skole, selv da han blev professor. Bl.a. derfor kaldte arkitekten Kay Fisker ham for ”individualisten.”
Hans sidste værk, Politigården i København, blev det mest omstridte. Hack Kampmann døde midt i projekteringen i 1920, og en studerende, som undervejs i byggeprojektet fik sin afgang fra Kunstakademiet, Aage Rafn, stillede sig frem og tog æren af projektet.
Dette forsøg på at tilrane sig en uretmæssig kunstnerisk ophavsret afvises i bogen.