Køb for over 500 kr. giver fri forsendelse.

Shop

Et byggeri for Vorherre og evigheden

DKK 378,00

Bogen kaster nyt lys over det mægtige kirkebyggeri, der fandt sted i tidlig dansk middelalder.

Helge Nielsen

Helge Nielsen (1944) blev student fra Gentofte Statsskole i 1963 og valgte efter at have prøvet ingeniørstudiet et par måneder at studere forhistorisk arkæologi ved Københavns Universitet. Han blev magister i 1971 og fik hurtigt embede ved Køge Museum, dengang landsdelsmuseum. Det blev kun til relativt få år som praktisk arkæolog i marken med bebyggelsesundersøgelser, specielt omkring oldtidsveje og vadesteder ved Stevns- og Tryggevælde åer (jfr. artikel i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed andre og Historie 1978). Netop i samme år blev han forfremmet fra skurvognen til leder af museet, og så skiftede opgaverne til opbygning af nye udstillinger og organisering, også af arbejdet med senere perioder end oldtiden. I 1985 og 1988 blev der under hans redaktion udgivet to vægtige bind om Køges Historie med bidrag både fra museets personale og kolleger fra andre institutioner. Tanken var at fortsætte serien med tilsvarende oversigter oplandets historie, men dette projekt ændrede kararakter som følge af pålagte besparelser, der havde til hensigt at nedlægge arkæologien ved at fyre de to arkæologer, der nu havde overtaget det praktiske feltarbejde! Det var mere end en arkæologisk museumsleder kunne stå model til. Så resultatet blev, at det i stedet blev lederen, som måtte sige farvel til sit embede, ganske som mange andre museumsledere i perioden. Så fulgte nogle år med mere løse projekter med landskabet som gennemgående temaer ved siden af emner som økonomien i middelalder og det det store kirkebyggeri, med tre monografier udgivet hos "Bogværket". Endnu en monografi, der tager jernalderen op igen er ved at være klar. Det er et kendetegn for Helge Nielsen, at han fortrinsvis har opsøgt emner, der går på tværs af fagene i stedet for at bore sig ned i de samme temaer. Ikke den letteste vej at gå rent karrieremæssigt, men måske nok så nyttigt i det lange perspektiv. Endelig kan det nævnes, at han var deltager i den første danske arkæologiske ekspedition til det østarabiske Oman, hvilket bla. resulterede i, at det omfattende kompleks af stenbyggede grave nær Ibri, Baath-gravpladsen, senere havnede på Unescos verdensarv-liste.

Beskrivelse

Bogen kaster nyt lys over det mægtige kirkebyggeri, der fandt sted i tidlig dansk middelalder. Omkring 2000 stenkirker blev opført inden for et relativt kort tidsrum.
Hvordan fandt et fattigt samfund kræfterne til denne indsats? Hvem byggede kirkerne og

Middelalderens byggeri af ca. 2000 stenkirker fra 1100-1250 er et byggeforetagende uden sidestykke i Danmarks historie.

Hvordan kunne et samfund som det danske finde kræfter til en sådan anstrengelse?

Hvem byggede dem? Og hvordan? Og hvem gennemførte den administrative inddeling af landet i sogne, der tog sin begyndelse allerede i tusindtallet, og som kom til at danne grundlag for den kirkelige administration i de næste mange århundreder?

– Hidtil har man skiftevis anset, at tidens stormænd eller sognefællesskaber
af frie bønder var kirkernes bygherrer og magtfaktorerne bag en ny fast sogneinddeling; men bogen fremlægger vægtige argumenter for en anderledes historie, nemlig, at kirken selv stod bag opførelserne og opdelingen af landsdelene i sogne. Det var også indtægterne fra kirkens enorme godsbesiddelser, udmålt i korn eller andre fødevarer, der finansierede de fleste nyopførte stenbygninger, selv om byggeriet stedvis blev hjulpet på vej af lokale stormænd, som dermed på kirkens præmisser fik mulighed for at præge deres egne landsbyers kirker med tårne og udsmykninger, men først et par generationer efter at kirken selv havde iværksat sine egne langsigtede byggeplaner. Samme indtægter af kirkens jorder – også i de følgende århundreder – gjorde det desuden muligt at udvide bygningerne, føje tårne, hvælv og våbenhuse til, indtil indtægterne fra kirkens enorme ejendomme med reformationen omkring 1536 blev ”nationaliseret” af staten og underlagt en ny økonomisk magt med store behov for at overtage kirkens faste indtægter af jorden.

– Den gængse forklaring på kirkernes målforhold og byggemetode er, at bygningerne blev udmålt med måleenheder som romerske og græske fod som en arv fra antikken. Det harmonerer smukt med, at den romanske arkitektur har sine rødder i det mediterrane område. Bogen sandsynliggør imidlertid, at de anvendte målesystemer har lokale forudsætninger og i øvrigt lader sig genfinde i en af vikingetidens geometriske borge som det sjællandske Trelleborg fra tiden omkring kristendommens indførelse.

Bogen er en videreførelse af resultaterne fra Helge Nielsens omfattende undersøgelse, beskrevet i ”Middelalderen bag tallene”, der udkom i 2010, og som på væsentlige områder reviderer opfattelsen af den tidlige Danmarkshistorie, ikke mindst på grundlag af en ny gennemgang af de vigtigste kilder, der indeholder beskrivelser af landgildeydelser, skatter og af middelalderens demografiske forhold.

  • Sideantal :: 224
  • Indbinding :: Helbind

Middelalderens byggeri af ca. 2000 stenkirker fra 1100-1250 er et byggeforetagende uden sidestykke i Danmarks historie.
Hvordan kunne et samfund som det danske finde kræfter til en sådan anstrengelse? Hvem byggede dem? Og hvordan?

Og hvem gennemførte den administrative inddeling af landet i sogne, der tog sin begyndelse allerede i tusindtallet, og som kom til at danne grundlag for den kirkelige administration i de næste mange århundreder?

 – Hidtil har man skiftevis anset, at tidens stormænd eller sognefællesskaber af frie bønder var kirkernes bygherrer og magtfaktorerne bag en ny fast sogneinddeling; men bogen fremlægger vægtige argumenter for en anderledes historie, nemlig, at kirken selv stod bag opførelserne og opdelingen af landsdelene i sogne. Det var også indtægterne fra kirkens enorme godsbesiddelser, udmålt i korn eller andre fødevarer, der finansierede de fleste nyopførte stenbygninger, selv om byggeriet stedvis blev hjulpet på vej af lokale stormænd, som dermed på kirkens præmisser fik mulighed for at præge deres egne landsbyers kirker med tårne og udsmykninger, men først et par generationer efter at kirken selv havde iværksat sine egne langsigtede byggeplaner. Samme indtægter af kirkens jorder – også i de følgende århundreder – gjorde det desuden muligt at udvide bygningerne, føje tårne, hvælv og våbenhuse til, indtil indtægterne fra kirkens enorme ejendomme med reformationen omkring 1536 blev ”nationaliseret” af staten og underlagt en ny økonomisk magt med store behov for at overtage kirkens faste indtægter af jorden.

 Den gængse forklaring på kirkernes målforhold og byggemetode er, at bygningerne blev udmålt med måleenheder som romerske og græske fod som en arv fra antikken. Det harmonerer smukt med, at den romanske arkitektur har sine rødder i det mediterrane område. Bogen sandsynliggør imidlertid, at de anvendte målesystemer har lokale forudsætninger og i øvrigt lader sig genfinde i en af vikingetidens geometriske borge som det sjællandske Trelleborg fra tiden omkring kristendommens indførelse.

Bogen er en videreførelse af resultaterne fra Helge Nielsens omfattende undersøgelse, beskrevet i ”Middelalderen bag tallene”, der udkom i 2010, og som på væsentlige områder reviderer opfattelsen af den tidlige Danmarkshistorie, ikke mindst på grundlag af en ny gennemgang af de vigtigste kilder, der indeholder beskrivelser af landgildeydelser, skatter og af middelalderens demografiske forhold.