Køb for over 500 kr. giver fri forsendelse.

Shop

Byernes Jord

DKK 278,00

Bogen handler om retten til jorden, der er grundfæstet i Grundloven, men
som historisk har ekskluderet den største del af befolkningen, og som i
dag er anledning til en hidtil uset skævvridning af Danmark.

Peter Schultz Jørgensen

Peter Schultz Jørgensen er uddannet som byplanlægger og har arbejdet med byudvikling, kunst- og kulturstrategier mv. i kommuner. Undervejs i arbejdet meldte sig mange spørgsmål, der ikke kunne bearbejdes inden for den kommunale ramme. Peters nysgerrighed ført ham til New York for at lære nyt. Det blev til et utroligt givende, men også hårdt forløb, som er udmøntet i bogen New York og Kampen for Byen (Frydenlund 2013). Hovedfokus var her og i de efterfølgende bøger, hvad neoliberaliseringen har betydet for byerne og landet, samt hvordan borgerne i New York, Barcelona, Bologna og København har reageret for at skabe en anden slags by under parolen "retten til byen". Det omhandler bogen Byer i opbrud – om det fælles, det anti-fælles og det næste samfund (Bogværket 2017). I alle sammenhænge blev det tydeligt, at et fundamentalt spørgsmål i forhold til byudvikling, økologi og demokrati er ejerskabet til jorden. Det handler bogen Byernes Jord om (Bogværket 2019). Fra New York vendte Peter sig mod hjemstavnen København og Sjælland. Her er de samme kræfter på spil. Det handler Ta' Byen Tilbage om, som er kritisk overfor den overbebyggelse hovedstaden udsættes for, medens sjællandsregionen flyder ud imellem Fingerplanens fingre og ender som en luffe. (Bogværket 2021). Under det hele har ligget udfordringen om, hvordan vi bryder igennem til en ny opfattelse af byudvikling som økourbanisering. Peters næste projekt har arbejdstitlen: Økourbanisering og utopiernes nødvendighed i den antropocæne tidsalder. Forventet udgivelse årsskiftet 2022/23.

Beskrivelse

Boligpriserne stiger og kommunerne sælger ud af deres jord. Ejendomsmarkedet rammes af tilbagevendende turbulens. Matrikler er blevet et net til at fange penge. Disse forhold er ikke tidligere blevet beskrevet samlet. Forfatteren mener, at betydningen af

Bogens indhold:

Del 1 – AT LAVE JORD

Fra fjord til jord – Lammefjorden: Baron Georg Frederik Zytphen-Adeler skuede ud over Lammefjordens vandspejl. For sit indre øje så han kornmarker. Vi følger tørlægningen af Lammefjorden og nogle af de nuværende konsekvenser af at forvandle natur til matrikler i et samspil mellem stat, kapital, teknologi samt opfattelsen af natur som en brugsting.

Skadeligt vand: Arealet til landbrug blev fra 1800-tallet udvidet via opdyrkning, landvinding og tørlægning. Planerne blev vildere op til 1960’erne, hvor en stor del af Danmarks økosystemer blev formet af Lykke-Per’ske ingeniørkundskaber.

Byen uden jord – København: Byen Hafnæ opstod på kanten af Øresund og udviklede og forsvarede sig bag voldene. Københavnerne har siden lavet mere jord til byen via produktionens og reproduktionens stofskifte med naturen. Skal København i fremtiden forsvare sig mod naturen bag Øresundsvolden?

Del 2 – AT LAVE EJENDOM

Feudale brugs- og ejeformer: Konge, adel og kirke byggede deres magt på kontrollen over den jord, som de også kæmpede om indbyrdes. Hvad betød det for landsbycellelandskabet, hvor samfundets værdier blev produceret? Kongen benyttede reformationen til at overtage kirkegods, men senere under enevælden måtte kongen pantsætte jord til den nye opstigende klasse, købmændene.

Konstruktionen af den private jordejendom: Filosoffer og videnskabsfolk placerede naturen uden for samfundet som en ressource, der kunne indtages og matrikuleres. Tænkere som John Locke, Thomas Hobbes, Samuel von Pufendorf, Jeremy Bentham m.fl. tumlede med det fundamentale spørgsmål: Hvordan kunne noget, der havde været ingens, blive en personlig ejendom? Var det som følge af en naturret, eller var det via en samfundsmæssig overenskomst, at jord kunne være en individuel privat ejendom?

Den matrikulære epoke: Her følges udviklingen fra de første jordebøger til nutidens tingbøger. Fra enevældens centralisering af magten og effektivisering af jordbogholderiet med matriklerne i 1664 og 1688 til udskiftningen af landsbyerne og købstædernes fælles bymarker.

Overgangen til kapitalens landskab blev gennemført via fem fundamentale adskillelser: mennesker fra jorden. Frie lønarbejdere uden produktionsmidler. Boligen fra arbejdssted. Mellem by og land. Som brud i økosystemernes cirkulære stofskifte.

Individualisering og privatisering af landsbyjorden i slutningen af 1700-tallet var en omfattende ændring af jordens ejerstruktur i Danmark. I samme proces blev købstædernes bymarker også afhændet til private.

Grundlovenes grænser: Med matriklerne blev jorden en vare. 1849-grundloven med efterfølgende revisioner og love befæstede ʻejendomsrettens ukrænkelighed’ og indskrænkede det offentliges, almenvellets, adgang til at bruge jorden som et frit fælles gode.

Det matrikelproducerende samfund: Hvordan det blev konstrueret i fem hovedgreb.

Del 3 – AT LAVE PENGE

Jordrenteformer: Her beskrives kort jordrentens historiske former og nogle af de teorier, der blev udviklet om den af tænkere som John Locke, Adam Smith, Karl Marx, Henry George m.fl. Der er også nye fænomener med teorier om rentespændet, byplanrente, skyrente samt klima- og miljørente.

Jagten på landbrugsjord – land grab: Behovet for mere landbrugsjord vokser globalt, samtidig med at der bliver mindre af den. Landbrugsjord er derfor blevet et attraktivt sted at anbringe kapital. Her følges også udviklingen fra dansk landbrug baseret på familiebrug til et landbrug, der er er vendt tilbage til en struktur med ʻ700 godser’.

Meningen med byerne og jorden under dem: Om den neoliberale vending og konsekvenserne for byudviklingen og livet i byen. Finansialiseringen af ejendomsmarkedet har ændret selve meningen med byerne og forvandlet dem til investeringsobjekter. Ejendomsstruktur og gældsøkonomi øger klassedelingen i samfundet økonomisk og geografisk.

ʿKøb en havn – Alt skal væk!’: Vi følger Københavns udvikling efter statens neoliberale indgreb i 1990’erne, hvor jorden i Ørestaden og Københavns Havn blev lagt i hænderne på udviklingsselskabet By & Havn. Effekten for byen og borgerne bliver beskrevet i 11 former for afkoblinger af københavnerne fra deres by. Konklusionen er, at modsætningen mellem den bundlinjedrevne byudvikling og borgernes ambitioner for byen vokser og nu stiller spørgsmål ved statens og byens by- og jordpolitik.

Del 4 – AT LAVE OM

Hvem tilhører den samfundsskabte by? Når prisen på ejendomme stiger, er det i høj grad pga. det kollektive arbejdes samfundsskabte værdier. Her fremlægges nogle bud fra Marx, Henry George og Ebenezer Howard på, hvordan disse værdier kan komme almenvellet til gode.

Vi må tale om jorden: Her præsenteres nogle forslag til, hvordan jorden kan gøres til et samfundsmæssigt gode, samt til nogle tiltag til at skaffe billige boliger til alle. En pointe er, at jord- og boligpolitik er forbundne og må realiseres i udviklede demokratiske strukturer.

Arbejdere, husmænd og jorden: Jorden var et nøglespørgsmål for både husmændene på landet og arbejderklassen i de store og mindre byer i Danmark. Husmændene kæmpede for at få jord nok til at dyrke, så husstanden kunne leve af det, uden at de skulle arbejde for andre. Staten stillede en del af den jord til rådighed, der blev inddraget fra majoratsgodser og præstegårde.

Progressiv jord- og boligpolitik i København: I første halvdel af 1900-tallet købte Københavns Kommune jord uden for kommunen. Den blev sidenhen brugt til både at flytte kommunegrænsen og til selv at bygge boliger med lave huslejer. Boligen blev anset for et elementært gode – en ret for alle.

Tre byer på egen grund: Rundt om i verden bliver der arbejdet med alternative brugs- og ejeformer for jord. Bystyret i Wien påbegyndte i 1919 en vidtgående jord- og boligpolitik. I dag har Wien de laveste huslejer, og nogle af de socialt mest sammensatte kvarterer blandt Europas hovedstæder. Amsterdam og Singapore er to vidt forskellige eksempler på byer, der har beholdt jorden. Amsterdam ejer 80% af byens jord og har herigennem opnået nogle strategiske friheder i byudviklingen. Byerne får løbende indtægter via lejeaftaler for jorden. Community Land Trust er en model for et lokalt, demokratisk, fondsbaseret ejerskab af jord. Husstande og virksomheder lejer jorden, og dens værdistigninger bliver i fonden. Jorden er trukket ud af markedet.

Det frie København: Bogens udgang udspiller sig i en ikke så fjern fremtid, hvor meget er anderledes. Borgerne har indrettet deres samfund og bosætning på en radikalt anden måde, end vi havde, og som de ikke kan forstå og bliver triste af at tænke på. De har lagt vores samfund bag sig og udvikler det næste. Men kan vi i dag forstå deres?

  • Redaktion :: Kim Dirckinck-Holmfeld
  • Illustrator :: Margrethe Mokrzycki og forfatteren
  • Sideantal :: 412
  • Indbinding :: Garnhæftet.

Køb land – de laver det ikke mere. Mark Twain

 “Hvordan kan du eje et stykke land?” spurgte en kvinde fra Yukonfolket i Canada, og tilføjede: “Det er jo ligesom at sige, at du kan eje en sky.”

Hvorfra kommer ideen om, at en person eller en kapitalfond kan eje jord og dermed få et monopol på den, der udelukker andre? Det er et fundamentalt spørgsmål i BYERNES JORD, der opridser jordejendomsrettens historie i filosofi og magtspil, som de har udfoldet sig.

Bogen afdækker den private ejendomsrets konsekvenser i forhold til økosystemerne og samfundet, på landet og i byerne. Udfordringerne vokser i takt med grundprisernes vækstkurve, der forstærkes af, at jord er en knap ressource.

Jord og ejendomme er blevet strategiske steder for investeringer og opbevaring af ledig kapital i det globale finansielle system. Matrikler er blevet et net til at fange penge.

Jordbesiddere belønnes med arbejdsfri gevinster, når kommunen vedtager lokalplaner for deres jord, når det offentlige investerer i byforbedring, eller når borgere udvikler bymiljøerne

Den private ejendomsret til jord skaber og forstærker de demokratiske, økologiske, økonomiske, regionale og sociale problemer og uligheder.

Især er Københavns ramt af denne udvikling, der bla. udspringer af den fatale beslutning om, at kommunens jord, blev lagt ind udviklingsselskabet By & Havn. Jorden blev afhændet til et foretagende, der har bragt byens udvikling på kollisionskurs med københavnernes ambitioner for den by, de vil bebo i genererationer frem.

Disse konsekvenser er ikke tidligere blevet beskrevet. Forfatteren mener, at betydningen af jordbesiddelsens konsekvenser er et underspillet tema blandt byernes borgere, i de politiske bevægelser og i fagkredse. Det er disse udfordringer, forfatteren tager fat på i BYERNES JORD.

I bogen er det beskrevet, hvordan det gøres ganske anderledes i byer som Wien, Amsterdam og Singapore.

Forfatterens pointe er, at den private ejendomsret til jord, der er opstået under helt andre vilkår, har overlevet sig selv.

Byernes jord bør være et fælles gode.

Peter Schultz Jørgensen har skrevet kritiske analyser af de vilkår, som globalisering og neoliberalisme skaber for by og land. BYERNS JORD er en naturlig opfølgning på hans to tidligere bøger: New York og Kampen for Byen samt Byer i opbrud – om det anti-fælles, det fælles og det næste samfund.

For yderligere oplysninger eller kontakt er du velkommen til at skrive til

Peter Schultz Jørgensen. Email: psjcity@gmail.com