Netop udkommet

Tilbudspris indtil 15. august: 248 kr. Herefter: 298 kr.

‘No one has examined the morphology and use of public space to the extent that Jan Gehl has. Anyone who reads this book will get a valuable insight into his astonishingly perceptive understanding of the relationship between public spaces and civic society, and how the two are inextricably intertwined.‘

Lord Richard Rogers


Byer for Mennesker er en brugsbog, et værktøj, med en række anvisninger, der skal respekteres, hvis vi vil skabe levende, sociale og menneskeværdige byer.

Men den er mere end det. I globalt perspektiv opsummerer bogen 50 års undersøgelser, studier og projekter omkring byens liv og samspillet imellem arkitekturen, byen og menneskene.

Selv om der er store forskelle imellem kulturer og livsformer, er der endnu flere fælles træk, som skal respekteres for at planlægge gode og bæredygtige byer.

Om 30 år vil 75% af alle mennesker bo i byer; en byvækst uden sidestykke i klodens historie, der kan blive katastrofal, hvis den sker på samme betingelser som i dag.

Her har Byer for Mennesker en afgørende rolle at spille, netop fordi eksemplerne rækker fra Australien i syd til Canada i nord; fra Kina i øst til USA i vest. Bogens løsningsmodeller er universelle og alment menneskelige.

Jan Gehls bog om Livet mellem Husene udkom for snart 40 år siden. Den er på listen over de 100 vigtigste byplanbøger i det 20. Århundrede. Siden Livet mellem husene har Jan Gehl i teori og praksis arbejdet videre med temaet. Det er denne uddybning og samlede dokumentation, der nu lægges frem i bogen om Byer for Mennesker.

Den er et testamente fra et menneske, der har viet sit liv til den humane by, og som igennem 50 år systematisk har verificeret sine tanker.

Byer for Mennesker udgives samtidig i Washington (Island Press), Beijing (China Architecture & Building Press) og i København (Bogværket).


 

 

I N D K Ø B S K U R V L O G I N