Debateftermiddag 28. april: Københavns Hvad nu?

København var efter storhedstiden i 1950'erne på fortsat deroute indtil lavpunktet i 1990'erne, da byen blev reddet fra fallit. Der var ikke blot strukturelle årsager til denne nedtur. Nedturen blev forstærket af interne stridigheder i kommunen, bl.a. de spektakulære kampe imellem byplanborgmester Villo Sigurdsson og overborgmester Egon Weidekamp, men også byens konfrontationskurs over for staten.
O. 1990 var København bankerot, så hvad er årsagerne til, at byen siden da har genrejst sig til et hidtil uset højdepunkt, dog med et midlertidigt tilbageslag som følge af finanskrisen og af en enerådende overborgmesters konfrontationspolitik.
Bogen gennemgår de faktorer, der danner grundlaget for denne succes, og som førte byen ud af krisen og til en forvandling fra industriby/arbejderby til en dynamisk og kreativ metropol.
Det er bogens pointe, at et snævert samspil imellem fysisk og økonomisk planlægning har været grundlaget for opgangen, og tillige påvises det, at byen kun får succes i et samarbejde med staten.