| PRÆSENTATION | MERE OM BOGEN | PRESSEN SKREV | | Skæv og National | | | | | 398,00 | | | | | “Danmark støbes” kunne være titlen på denne bog, som fortæller om fremvæksten af det danmarksbillede, vi kender i dag. Det var i denne periode (1830-1938), at matricen til det moderne Danmark blev formet, og hvor nationalstaten blev født på en nærmest traumatisk baggrund: nederlaget i 1864, der skabte tvivl om, hvorvidt nationen kunne overleve som selvstændig stat.
Det er historien om, hvordan Danmarks genrejsning sker gennem mobilisering af folkelige bevægelser i den provins, som i århundreder havde levet relativt uafhængigt af centralmagtens København. Hans Helge Madsens værk bidrager her til et mere balanceret historiesyn, især gennem en fremstilling af udviklingen i den uudforskede, vestlige del af Jylland med dens “jernkyst”.
Udgangspunktet er opløsningen af enevældens snærende bånd. Med indførelsen af folkestyret åbnes der for en sand malstrøm af forandringer. Det bliver derfor en beretning om epokegørende opfindelser, om tøjlesløs kapitalisme, og om hvordan udskiftningen af de gamle landsbyfællesskaber forvandlede land og by.
Først sent i århundredet stod det klart, at det private initiativ måtte tøjles. En regulerende og formel planlægning måtte erstatte de mange ukoordinerede beslutninger. En dansk byplanlægning opstår gradvist med import af tankegods fra især England og Tyskland.
Hans Helge Madsen følger under inddragelse af et omfattende materiale tilblivelsen af den danske byplanlægning frem mod vedtagelsen af den første brugbare byplanlov i 1938. By og land skal formes, og hverken natur eller menneskene som arbejdskraft er en uudtømmelig ressource.
Bogen kan læses som et drama; dramaet om det moderne Danmarks tilblivelse |
| Skæv og National | | | | | 398,00 | | | | | Titlen kunne måske også have været ”Danmark støbes”, for det var i disse år matricen til det danmarksbillede, som vi kender i dag blev skabt; og ikke mindst blev nationalstaten grundfæstet på en nærmest traumatisk baggrund: nederlaget i 1864. Med matrice menes her den infrastruktur, der kanaliserer liv, samfærdsel og produktion, og som først meget sent og efter det katastrofale opgør med Bismarck bredte sig til også at omfatte den vestlige del af Jylland og ”jernkysten”, der indtil da havde været uudforsket land for centralmagtens København. Det er ikke uden grund, at der tales om det ”skæve Danmark”; denne forskydning mod øst har altid eksisteret med en hovedstad, der lå i rigets østlige udkant efter tabet af Skåne, Halland og Blekinge i 1658. Indtil højt op i 1800-tallet var skib den væsentligste transportform. Vejforordningen fra 1793 med hovedveje strålende ud fra København var det første store landinfrastrukturprojekt, som omtrent var gennemført, da anden Slesvigske Krig brød ud. Det var netop i det fremmelige Slesvig-Holsten, at de første danske jernbaner så dagens lys i 1844 med sære knæk, der skulle forhindre den magtfulde sydlige nabo i at bemægtige sig den til militære formål. Først tre år senere kom Roskildebanen, der med tiden skulle udbygges til det store H. Jernbanen medvirkede til at puffe Danmark ind i de moderne tider, men den stod langt fra alene. På den ene side stod dygtige, internationalt orienterede industrifolk og organisatorer som C.F. Tietgen, J.C. Jacobsen og mange flere; og på den anden side en national, folkelig vækkelse med rod i bl.a. Grundtvig og højskolebevægelsen, der skulle starte ”bølgen fra Vesterhavet”. Det første andelsmejeri blev grundlagt i 1882 i Hjedding ved Varde, og med andelsbevægelsens utrolige dynamik accelererede opførelsen af andelsmejerier med 78 i 1886 til 248 to år efter! ”Nu var det, som om resterne af en anden danmarksstruktur slog med halen”, skriver forfatteren, nemlig den ældgamle jyske forbindelse til Hamburg/Altona, som blev overskåret ved tabet af Slesvig-Holsten. Den skulle erstattes af noget andet; nu var det England, blikket blev rettet imod. Eksportmulighederne i denne retning blev åbnet gennem anlægget af Esbjerg by og havn, vedtaget i Rigsdagen i 1868 og med byplan udstukket efter amerikansk forbillede som en skakbrætplan i 1870. Resolutte beslutninger fra centralmagtens side, før fremvæksten af andelsbevægelsen. Det er også historien om hedens opdyrkning; om grundlæggelsen af den sidste bølge af danske byer, ”stationsbyerne”; om sløjfningen af de københavnske volde; om en hidtil uhørt immigration fra landet til de sprængfærdige byerne i den begyndende omstilling til industrisamfund; om anarkiske, ryggesløse spekulationsbydele; men også om fremsynet planlægning med f.eks. den konservative borgmester Borup i spidsen, som sikrede Københavns udvikling gennem storopkøb af omkringliggende arealer. Om stadsarkitekter, stadsingeniører og politikere, der midt i griskhedens grådige hav viste farbare sejlruter. Det er historien om opbygningen af en industriel infrastruktur og af danmarkshistoriens største byggeprojekt, Vestvolden, hvis rationale i ligeså høj grad som forsvarshensyn var rettet imod indre fjender under Estrupiatet. Om den evindelige kappestrid imellem øst- og vestdanmark… Om det demokratiske Danmarks udfordringer; om fremvæksten af arbejderbevægelsen, om boligspørgsmålet, om velfærdsstatens fremvækst… Det er i forfatteren Hans Helge Madsens sprudlende fremstilling blevet en formidabel beretning om en lille, traumatiseret nations forvandling til et moderne velfærdssamfund. I første runde båret af fremsynede privatpersoner og en massebevægelse (andelsbevægelsen) med islæt af centraladministrativ fornuft; i næste omgang af bevidstheden om planlægning som redskab til udvikling af samfundet.
|
| Skæv og National | | | | | 398,00 | | | | | "Er det Danmark, vi kender i dag, et udtryk for bevidst planlægning eller blot resultat af et ret tilfældigt samspil af forskellige hensigter og tendenser? Både-og svarer Hans Helge Madsen i sin nye, dybt originale undersøgelse af byplanlægning i Danmark før 1938." Professor Uffe Østergaard i Information |
|
| | Titel: Skæv og National | Udstyr: 272 sider, Helshirting m. smudsomslag i 4 farver | | |
|
|