“Danmark støbes” kunne være titlen på denne bog, som fortæller om fremvæksten af det danmarksbillede, vi kender i dag. Det var i denne periode (1830-1938), at matricen til det moderne Danmark blev formet, og hvor nationalstaten blev født på en nærmest traumatisk baggrund: nederlaget i 1864, der skabte tvivl om, hvorvidt nationen kunne overleve som selvstændig stat.

Det er historien om, hvordan Danmarks genrejsning sker gennem mobilisering af folkelige bevægelser i den provins, som i århundreder havde levet relativt uafhængigt af centralmagtens København. Hans Helge Madsens værk bidrager her til et mere balanceret historiesyn, især gennem en fremstilling af udviklingen i den uudforskede, vestlige del af Jylland med dens “jernkyst”.

Udgangspunktet er opløsningen af enevældens snærende bånd. Med indførelsen af folkestyret åbnes der for en sand malstrøm af forandringer. Det bliver derfor en beretning om epokegørende opfindelser, om tøjlesløs kapitalisme, og om hvordan udskiftningen af de gamle landsbyfællesskaber forvandlede land og by.

Først sent i århundredet stod det klart, at det private initiativ måtte tøjles. En regulerende og formel planlægning måtte erstatte de mange ukoordinerede beslutninger. En dansk byplanlægning opstår gradvist med import af tankegods fra især England og Tyskland.

Hans Helge Madsen følger under inddragelse af et omfattende materiale tilblivelsen af den danske byplanlægning frem mod vedtagelsen af den første brugbare byplanlov i 1938. By og land skal formes, og hverken natur eller menneskene som arbejdskraft er en uudtømmelig ressource.

Bogen kan læses som et drama; dramaet om det moderne Danmarks tilblivelse