UDGIVELSER Arkitekten Christian Hansen – at vende tilbage til Fædrelandet med mange gode Erfaringer : FORLAGET Bogvaerket

Arkitekten Christian Hansen – at vende tilbage til Fædrelandet med mange gode Erfaringer

375,00

Gorgonerne repræsenterede den uforfalskede rædsel i den græske mytologi. Hvis man så dem ind i øjnene, forvandledes man til sten. Hår og hud var giftslanger, og med en usynlighedskappe kunne de aflure folks hemmeligheder. Kun Medusa, den ene af tre søstre, var dødelig.
Her er hun afbildet af arkitekten Chr. Hansen, fundet på Athens Akropolis i januar 1836.
Disse fund kuldkastede 1700-tallets opfattelsen af antikken som ren og farveløs. Tværtimod var den koloreret, og arkitekten M.G. Bindesbøll, der besøgte Chr. Hansen i 1835, skrev begejstret: ”Farverne er aldeles som nye, meget tykke og saa brilliante som en Paafugl:”
Arkitekten Christian Hansen kom 1833 til Athen i Grækenlands skæbnetime. Efter frigørelsen fra det mægtige tyrkiske rige, skulle det ny Grækenland opbygges, og man valgte symbolsk flækken Athen som den nye hovedstad. Athen, der i 1830 var en landsby på nogle få tusinde mennesker, skulle med et slag forvandles til det moderne Grækenlands hovedstad.
I denne proces skulle en dansker, arkitekten Chr. Hansen, spille en afgørende rolle.
Han repræsenterede i datiden en opstigning, som kan sammenlignes med billedhuggeren fra Grønnegade, Bertel Thorvaldsen, som Hansen opsøgte i Rom, og eventyrdigteren, H.C. Andersen, der besøgte Chr. Hansen i Athen i 1841.
Hansen var søn af kontrollør Rasmus Hansen og hustru Sophie Elisabeth, og ud af søskendeflokken skulle Theophilus og Christian blive blandt deres generations betydeligste europæiske arkitekter. Begge satte de deres umiskendelige præg på to af Europas metropoler: Theophilus, skabte kejserdømmets Wien, og Christian omskabte Athen fra en stillestående landsby til det moderne Grækenlands metropol.
I 1831 tiltrådte Chr. Hansen sin store studierejse, der skulle blive mere end almindelig lang. 26 år skulle der gå, før han kunne ”vende tilbage til Fædrelandet med mange gode Erfaringer.” I mellemtiden arbejdede han på livet løs i Grækenland, og især i Athen satte han varige spor med Håbets Hospital, Den engelske Kirke, Athens Katedral m.fl. og ikke mindst hovedværket Athens Universitet.
Overalt i Athen findes spor fra denne driftige arkitekt, der også bidrog til restaureringen af Akropolis samt andre antikke værker i Grækenland.
I september 1843 udbrød et oprør imod den overvejende tyskorienterede regering, og de fleste udlændinge blev jaget ud af landet. Christian blev dog endnu seks år i landet, men uden meget andet arbejde, end det han modtog fra den særprægede hertuginde de Plaisance, der lod ham opføre flere paladser, dog uden at betale fyrsteligt. I 1847 skriver Hansens nære ven Christiane Lüth: ”Hansen siger at nu er han brødløs. Han har taget sin afsked fra Duchesse, der ikke var til at komme tilrette med mere”, og i 1850 forlod han Grækenland for at påbegynde et andet af karrierens hovedværker, det vældige værft for Østrigske Lloyds i Trieste.
Men hjemmet trak, og Hansen mente sig kvalificeret til et professorat i København, som imidlertid gik til skaberen af Thorvaldsens Museum M.G. Bindesbøll.
Men – som ved et mirakel – døde Bindesbøll kun tre måneder senere, så Hansen endelig kunne tiltræde det professorat, som han mente sig så egnet til.
Så endelig i 1857 kunne han vende tilbage til fædrelandet, hvor han foruden professoratet i bygningskunst også blev kongelig bygningsinspektør.
Hovedværket herhjemme blev Københavns Kommunehospital opført 1858-63, og blandt de mest moderne i verden. Men han forestod i stribevis af markante bygninger: Astronomisk observatorium, Zoologisk Museum, De romerske bade i Tordenskjoldsgade (nedrevet), Christiandals Kloster, Botanisk Museum m.fl.
Det er dokumenteret gennem denne bog, at Chr. Hansen var arkitekten for det elskede væksthus i Københavns botaniske have; et arbejde, der hidtil har været tilskrevet giveren, den magtfulde brygger Jacobsen.
Det var således en kosmopolit, der endelig i 1857 slog sig ned i København, et menneske med forbindelser ikke blot til den kulturbærende elite i Danmark, men i hele Europa.
Bogen viser en dansk arkitekt, der behersker tegningen til fuldkommenhed, der hele vejen gennem livet fornyer sig, men som også på sine gamle dage løb sig nogle fæle skuffelser i livet, måske på baggrund af en veludviklet selvbevidsthed. Blandt andet var det et slemt slag for ham, at hans forslag til konkurrencen til det nye Kongelige Teater blev vraget til fordel for Vilhelm Dahlerup og Ove Petersens forslag.
Han tog sig det ikke let, men skrev til broderen Theophilus: ”jeg beder Dig ikke tage nogen Notise af ham [hr. Bille] naar han kommer igjen til Wien ogsaa vil [Ove] Petersen reise til Wien og jeg beder Dig ligeledes ikke at spilde Din Tid værken med ham eller [Vilhelm] Dahlerup... .”
Chr. Hansen afgik ved døden i 1883, 80 år gammel.